Omlægning af lån

Lav boligrente kan være en god mulighed for at omlægge til et fastforrentet lån og dermed beskytte sin friværdi, hvis renten stiger engang i fremtiden. Som boligejer bør man som minimum få kigget sit lån efter i sømmene og få vurderet, om der ligger nogle attraktive muligheder for lige netop dig. Det kan din rådgiver hjælpe dig med.

Omlægning til nyt fastforrentet lån

Hvis renten har ændret sig væsentligt siden du optog dit lån, kan du overveje at omlægge lånet.

Hvis renten er faldet, bør du overveje at omlægge lånet til en lavere rente. Betalingen på lånet vil typisk blive mindre, men restgælden vil stige, da der er omkostninger og kurstab forbundet med omlægningen.

Hvis renten er steget, kan du overveje at omlægge lånet til en højere rente. De samlede betalinger på lånet vil blive større, men restgælden vil blive mindre her og nu, da du kan indfri lånet til en lavere kurs, end det er optaget til. Hvis renten på et tidspunkt falder igen, kan du omlægge lånet til en lavere rente igen og derved opnå fuld effekt af omlægningerne. Denne type omlægning kræver en indgående rådgivning med udgangspunkt i din situation og er ikke nødvendigvis en god løsning for alle.

Omlægning til fastforrentet lån fra variabelt lån

Hvis du har et realkreditlån med variabel rente, kan du overveje at skifte til et fastforrentet obligationslån. Med et fastforrentet lån får du desuden muligheden for at skære en god del af restgælden væk ved en konvertering, hvis renten stiger igen på et tidspunkt. Et fastforrentet lån virker således som en ”forsikring” mod ren­testig­nin­ger, fordi du så får økonomisk fordel af en rentestigning.

Låneomlægning til Totalkredit fra et andet realkreditinstitut

Brug dette overblik i dialogen med din personlige rådgiver. Forløbet tager typisk 1-6 uger. Deltagere i processen: dig, AL, Totalkredit, vurderingskonsulent, Tinglysningsretten.

Låneomlægning fra et Totalkreditlån til et andet Totalkreditlån

Brug dette overblik i dialogen med din bankrådgiver. Forløbet tager typisk 2-6 uger. Deltagere i forløbet: dig, AL, Totalkredit, vurderingskonsulent, Tinglysningsretten.

Hvad vil det sige at omlægge sit lån?

En omlægning af boliglån (konvertering) betyder, at du indfrier dit eksisterende lån og optager et nyt. Når renten ændrer sig væsentligt, som vi har set de seneste år, giver det dig en mulighed for at vælge et nyt lån på mere gunstige vilkår.

Husk at overveje tillægslån - Sådan foregår dit tillægslån i din nuværende bolig

Hvis du tænker på at omlægge dit lån, er det en god ide at overveje, hvordan dine fremtidsplaner med bolig og andet ser ud. Det kan have betydning for, hvilket lån du skal vælge, og hvor meget du skal låne. Det kan f.eks. være, at du har mulighed for og brug for at låne ekstra til f.eks. boligforbedringer, når du alligevel er ved at omlægge lån. Brug dette overblik i dialogen med din bankrådgiver. Forløbet tager typisk 1-3 uger. Deltagere i processen: dig, AL, Totalkredit, vurderingskonsulent og Tinglysningsretten.

Hvad er prisen for omlægning af lån?

De typiske omkostninger ved en omlægning af boliglån omfatter lånesagsgebyr til bank og re­al­kre­di­tin­sti­tut, gebyr for indfrielse, ting­lys­nings­af­gift til staten, eks­pe­di­tions­ge­byr samt kurtage. En stor del af omkostningerne afhænger af lånets størrelse og type samt de bagvedliggende kurser. Det koster typisk ca. 10-15.000 kr. at omlægge sit lån. Herudover kan der være omkostninger i form af kurstab ved optagelse af det nye lån samt indfrielse af det gamle lån.

Hvis du skal sælge din bolig inden for de kommende år, er det derfor ikke sikkert, at det kan betale sig at omlægge dit lån. Det skyldes omkostningerne ved en omlægning. 

Kontakt evt. din rådgiver for en individuel vurdering. Hvis restgælden er mindre end 500.000 kr., kan du også spørge din rådgiver, om det kan betale sig for dig.

Få rådgivning om lån

Bestil et møde hos os og hør mere om dine muligheder

Ønsker du at have et boligmøde med os inden for 1 time, kan du ringe til os på 38 48 48 00. Vi er til rådighed alle hverdage kl. 8.00 - 20.00 og weekend kl. 10.00 - 16.00. Vi kan også ringe dig op - udfyld nedenstående formular, og vi vil kontakte dig telefonisk inden for to hverdage.

Emne

Bemærk:

Når du har valgt emnet ”Oprettelse af lønkonto + kort og netbank”, er det ikke nødvendigt, at vi ringer dig op og hjælper dig i mål. Når du har udfyldt formularen nedenfor og trykket på "Send", bliver du sendt videre til MitID. Herefter kan du med det samme ansøge om en lønkonto hos os – i få, nemme trin.

Undlad venligst at skrive dit CPR-nummer eller andre personfølsomme informationer her.

Dine oplysninger

Hvilket tidsrum vil du helst kontaktes i?

Behandling af personoplysninger

Dine oplysninger behandles fortroligt. Vi indsamler og behandler kun personoplysninger til specifikke formål, og vi sletter oplysningerne igen, når vi ikke længere har et lovligt formål med at opbevare og behandle dem. Du kan læse mere om bankens behandling af personoplysninger her.

Du kan blive kunde online

Tak for din interesse for at blive kunde i Arbejdernes Landsbank.

Når du ønsker at oprette en lønkonto hos os, kan du ansøge om det online. Når du har sendt kontaktformularen, bliver du viderestillet til en side, hvor du kan logge ind med MitID. Herefter bliver du guidet gennem få trin, der sikrer, at vi har de korrekte oplysninger i din ansøgning om at blive kunde hos os.

Ved brug af MitID accepterer du, at vi må behandle dit CPR-nummer. Hvis du ikke har MitID, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf.: 38 48 48 48 – så hjælper vi dig.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.