Derfor stiller vi spørgsmål

Som bank har vi en vigtig rolle i at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Det mærker du også som kunde. Ifølge hvidvaskloven skal vi nemlig kunne dokumentere, at vi ved, hvem vores kunder er, og at vi forstår, hvordan de bruger banken. Derfor stiller vi spørgsmål og beder om forskellige oplysninger. Uanset om du er ny eller eksisterende kunde, kan du blive bedt om at indlevere legitimation eller svare på spørgsmål om dig selv og din økonomi.

1. Det skal vi vide om vores kunder

Reglerne siger, at vi skal kende alle vores kunder – det gælder, uanset hvem man er, og hvad man bruger banken til. Vi skal i den forbindelse kontrollere din identitet og vil derfor typisk bede om at se ID.

Vi skal også kende formålet med dine bank­for­ret­nin­ger, og i hvilket omfang du forventer at gøre brug af vores ydelser. Er vi i tvivl, om oplysningerne er tilstrækkelige eller opdaterede, har vi pligt til at spørge igen.

Fremgår dit stats­bor­ger­skab ikke af vores oplysninger om dig, spørger vi også om det. Vi skal nemlig kunne dokumentere vores kunders eventuelle skattepligt i andre lande end Danmark.

2. Hvilken slags ID skal du vise?

Vi vil typisk bede om at se følgende typer af ID:

  • Et foto af dit gule sundhedskort med din nuværende adresse.
  • Et foto af billedsiden i dit gyldige pas eller kørekort, så dit navn, billede og CPR-nummer er synligt. 

Selvom du har været kunde hos os længe, vil du også blive bedt om at sende dine oplysninger, hvis vi ikke har fået det fra dig tidligere.

Oplysningerne sendes sikkert ved hjælp af MitID. 

3. Det skal du svare på

Er du ny kunde, vil du blive bedt om at udfylde et skema, hvori du skal oplyse om dit formål med at blive kunde i banken, og hvordan du forventer dit for­ret­nings­om­fang med banken vil blive på et ganske normalt år.

Er du allerede kunde, vil du opleve, at vi med jævne mellemrum spørger dig om de produkter og services, du forventer at bruge hos os, dine forventninger til betalinger på din konto, dine løbende transaktioner – og om du forventer at indsætte kontanter på din konto eller overføre penge til udlandet.

Sker der markante ændringer i måden, du bruger os på som bank, har vi pligt til at reagere.

4. Vi passer godt på dine oplysninger

Vi passer selvfølgelig godt på dine oplysninger. Det er helt afgørende for os, at du som kunde kan have tillid til, at dine oplysninger behandles fortroligt. Vi opfylder naturligvis også de meget høje krav som lovgivningen stiller til, at vi som bank passer godt på kundernes persondata. Du kan med andre ord, være helt tryg.

Du kan læse mere om bankens behandling af dine per­so­nop­lys­nin­ger via linket her

5. Det spørger vi aldrig om

Selvom vi kan bede dig om at indlevere legitimation eller svare på spørgsmål om din økonomi, så er der visse oplysninger, vi som bank aldrig vil bede dig om – hverken over telefon, mail eller sms. Det gælder fx:

  • dine kor­top­lys­nin­ger
  • dine personlige adgangskoder
  • dit MitID login

Sikkerdigital.dk, som Di­gi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen står bag, finder du en række gode råd til, hvordan du kan spotte om fx en mail, sms eller et opkald er svindel. 

 

Information fra Finans Danmark

Spørgsmål og svar