Investering med fokus på bæredygtighed
Derfor tager vi højde for bæredygtighed, når vi investerer for dig
Med Parisaftalen* og Verdensmålene* er alle FN’s medlemslande blevet enige om nødvendigheden af en mere bæredygtig kurs, som bl.a. betyder, at de globale temperaturstigninger skal begrænses til max. 2 grader og helst tæt på 1,5 grader.
EU ønsker at gå forrest og er fast besluttet på at blive en CO2-neutral* økonomi i 2050. Derfor har EU lagt en ambitiøs strategi for den grønne omstilling – og en del af strategien er at fremme dine muligheder for at investere i virksomheder og aktiviteter, der kan bidrage til den bæredygtige udvikling.
Når Arbejdernes Landsbank sammensætter investeringsløsninger, inddrager vi altid miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Dette kan både bestå i at investere i de virksomheder, som allerede klarer sig godt, og i de virksomheder, som har vilje og potentiale til at forbedre sig.
Værd at vide om bæredygtige investeringer
*Parisaftalen
Parisaftalen er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau, og stræber mod en temperaturstigning på kun 1,5 grader.
Ifølge aftalen skal hvert af de deltagende lande opstille mål og udføre tiltag mod global opvarmning. Landene kan ikke tvinges til at opstille bestemte mål inden for bestemte tidsfrister, men hvert mål skal overgå tidligere satte mål.
*FN’s verdensmål
*CO2 og CO2e og det at være CO2-neutral
CO2 er den mest kendte og mest betydningsfulde klimagas, men der er andre gasser, som også bidrager til drivhuseffekten. Typisk udregnes deres effekt i CO2-ekvivalenter (CO2e). Et eksempel på en anden væsentlig klimagas er metan, som har en betydeligt mere kraftig effekt på klimaet per udledt ton.
Ved CO2-neutral forstås, at den CO2 som udledes, svarer til den CO2 som lagres fx af skove eller som lagres fx i undergrunden (CCS).
Mere om EU-taksonomien
Taksonomien er betegnelsen for EU-regulering 2020/852, hvor EU formulerer miljømålene:
- modvirkning af klimaændringer
- tilpasning til klimaændringer
- bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- omstilling til en cirkulær økonomi
- forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
Det er yderligere krav i taksonomien, at økonomiske aktiviteter ikke må gøre væsentlig skade, at de skal leve op til tekniske screeningskriterier, og endeligt at de skal leve op til sociale minimumsgarantier som fx menneskerettigheder og arbejdsforhold.
Arbejdet med at etablere og indføre taksonomien er enormt. EU er startet med de 2 klimarettede miljømål, og med sektorer som normalt vil påvirke klimaet meget, som transport, fremstilling, byggeriet og energi. Således kan der – i hvert fald i 2022 - være miljømæssigt fornuftige investeringer i aktiviteter, som ikke er taksonomitilpassede.
En række indikatorer, som vi også tager hensyn til:
Ratings af bæredygtighed: Vi anvender samarbejdspartnere, som giver karakter til virksomheder på baggrund af en lang række faktorer vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.
Tilslutning til FNs verdensmål: en del virksomheder angiver, hvilke af FNs verdensmål de støtter. I nogle situationer er det endda muligt at få adgang til planer og rapporter om, hvad de mere konkret planlægger og opnår for at støtte verdensmålene.
Svanemærket: nogle fonde ansøger om Svanemærket, hvis de lever op til en række krav om bæredygtighed.