En god sparringspartner for vores haveforening
David Therkildsen er formand for Haveforeningen Voldly i Gladsaxe, der består af 101 kolonihaver. Økonomien er sund, og haveforeningen lægger hver måned penge til side på en opsparing til store, kommende projekter.
Haveforening med plads til alle
David Therkildsen er formand for Haveforeningen Voldly i Gladsaxe, der består af 101 kolonihaver. I Haveforeningen er der både plads til ældre koloniejere, der holder fast i havetraditionen uden moderne faciliteter som toilet og bad, og yngre, der gerne vil have mere komfort. I løbet af de seneste år er der kommet flere børnefamilier til. David Therkildsen, der selv er far til tre børn, stillede op til formandsposten for et år siden, fordi han havde lyst til at bidrage til foreningens virke med frivilligt arbejde og styrke det gode sammenhold:
”Der foregår altid en masse ind over hækken. Man kan altid finde nogen, der vil hjælpe, hvis man har brug for en ekstra hånd,” fortæller David Therkildsen.
I det daglige arbejde står han primært for foreningens drift. Både at regninger bliver betalt til tiden i samarbejde med kasseren, at byggereglementet overholdes, men også at hækken bliver klippet i den rigtige højde.
”Jeg keder mig ikke, og det er givende at være med til at sikre, at tingene kører, som de skal, ” siger David Therkildsen.
Velvillig og tilgængelig rådgiver
Økonomien i foreningen kører også fint. Foreningen besluttede for nogle år siden at lave en opsparing, så de havde nogle midler at trække på til kommende projekter.
”I takt med at flere yngre flytter hertil, er forventningen til blandt andet toilet og bad steget. Derfor arbejder vi på at modernisere kloakkerne, så det kan stå mål med behovet. Om nogle år vil vi måske også gerne etablere nye veje. Det kræver penge,” siger David Therkildsen.
Foreningen har været kunde i Arbejdernes Landsbank i halvandet år, hvor banken har hjulpet med at prissætte lån til kloakeringsprojektet og også deltaget i foreningens generalforsamling. Her har banken fortalt om forskellige lånetyper, og hvad det vil betyde i forhold til renteudgifter.
”Jeg oplever en stor velvillighed fra bankens side. Vi har et godt forhold med klare linjer om, hvad vi ønsker af dem, og hvad det til gengæld kræver af os. Og så er det altid nemt at få et møde med vores bankrådgiver, hvilket er vigtigt for, at vi som haveforening kan komme i mål med vores projekter,” siger David Therkildsen.
Fakta
David Therkildsen er formand for Haveforeningen Voldly i Gladsaxe, der består af 101 kolonihaver. Økonomien er sund, og haveforeningen lægger hver måned penge til side på en opsparing til store, kommende projekter.