Byggebeskæftigelsen stiger

Byggebeskæftigelsen viser solid form trods massiv modvind. Boligmarkedet har været ramt ramt, renterne er steget og byggeomkostningerne ligger væsentligt højere, men det har endnu ikke ført til et fald i beskæftigelsen indenfor byggeriet.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen steg med 1.428 personer i 1. kvartal, når der korrigeres for sæson. Der er i dag 194.400 beskæftigede i byggeriet, og byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen befinder sig på rekordhøje niveauer. Den er blot 500 personer fra rekorden, som blev sat for præcist et år siden.

Beskæftigelsen indenfor byggeriet er steget i to kvartaler og faldet i tilsvarende to kvartaler gennem det seneste år og holder sig dermed tæt på uændret.

Byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen viser solid form trods massiv modvind. Boligmarkedet har været ramt ramt, renterne er steget og byg­geom­kost­nin­ger­ne ligger væsentligt højere, men det har endnu ikke ført til et fald i beskæftigelsen indenfor byggeriet. Der er uændret næsten 200.000 personer i arbejde indenfor byggebranchen.

Det seneste år er det blevet mere end 10% dyrere at bygge ny bolig for danskerne. Det er særligt omkostningerne til materialer, som har gjort det dyrere at bygge og er steget med næsten 15%. Samtidig har boligmarkedet været ramt af den laveste han­del­sak­ti­vi­tet i omkring et årti, og boligpriserne sendt ned med i omegnen af 10%. Hertil er renterne drønet i vejret. Det resulterer i et lavere behov og mere begrænsede muligheder for at bygge og renovere på boligen.

Rekordmange boliger stod færdige i 2022, hvor det fuldførte boligbyggeri endte på næsten 40.000 for hele året. Dog er tiderne skiftet, og det påbegyndte byggeri varsler om lavere aktivitet forude. I 2022 blev der påbegyndt 30.000 byggerier, hvilket er et fald på 23% i forhold til året før.

Ordrerne i byggeriet vidner dog om, at der fortsat er en del at lave. I april meldte 74% af virksomhederne i byggeriet, at der er tilstrækkeligt eller mere end tilstrækkeligt med ordrer. Omvendt meldte 26%, at ordrebøgerne er util­stræk­ke­li­ge. Vi forventer dog at omfanget af virksomheder med fald i ordrerne daler i takt med at de eksisterende ordrebøger effektueres. Til sammenligning var det mere end 70% af virksomhederne i byggeriet, som meldte om util­stræk­ke­li­ge ordrer i forbindelse med finanskrisen.

Relaterede artikler