Visa/dankort
Hvad er fordelene ved et Visa/dankort?
Med et Visa/dankort har du to kort samlet i ét:
- Dankortet kan du bruge i Danmark i de forretninger og pengeautomater, som tager imod Dankort.
- Visa-kortet kan du bruge i de forretninger og pengeautomater i Danmark, som ikke tager imod Dankort, og du kan bruge det, når du rejser.
- Når du bruger kortet, bliver pengene trukket på din konto inden for kort tid. Derfor kan du nemt følge med i dit forbrug.
Regler for Visa/dankort
Et Visa/dankort er gratis. Det vil sige, at du ikke skal betale et årligt kortgebyr*.
I Danmark kan du bruge Dankortet ubegrænset i de forretninger mv., der tager imod Dankort. Du kan også dagligt hæve op til 15.000 kr. gratis i Arbejdernes Landsbanks pengeautomater i bankens åbningstid.
I udlandet giver Visa-kortet dig mulighed for at:
- Hæve op til 2.000 kr. pr. dag i banker/pengeautomater.
- Bruge op til 25.000 kr. pr. løbende 7 dage.
Husk, du skal betale gebyr af det hævede beløb, hver gang du hæver i en bank eller pengeautomat i udlandet.
Du kan også bruge Visa/dankortet til at handle på nettet. I den forbindelse har du mulighed for at bruge sikkerhedsløsningen "Visa Secure". Læs mere her.
For at få et Visa/dankort skal du være fyldt 18 år og opfylde bankens regler om kreditværdighed.
* Det er gratis for private kunder at have to betalingskort af typerne Visa/dankort og/eller Mastercard debit – se priser for øvrige kort.
En fordel med flere kort
På rejser i udlandet er det praktisk at medbringe flere forskellige kort. Det kan bl.a. være en fordel, hvis du når forbrugsgrænsen på det ene kort eller et kort bliver ødelagt. Et godt supplement kan være et Mastercard.
Mastercard er et kreditkort, som giver mulighed for at trække mere end der umiddelbart står på kontoen. Vær opmærksom på, at det visse steder i udlandet er nødvendigt at benytte et kreditkort i stedet for et betalingskort, hvis du f.eks. vil reservere hotel eller leje bil - og her kan det være førerens kreditkort, der skal benyttes.