Få langtidsledige personer i Danmark

Arbejdsmarkedet forsætter de stærke takter. Der er ekstremt få langtidsledige personer i Danmark, og det er på alle måder gode nyheder. Der er rekordmange mennesker i arbejde i Danmark, og ledigheden ligger lavt.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) viser, at antallet af langtidsledige personer faldt med 1.484 personer i juli. Antallet af langtidsledige personer lyder nu på godt 13.500 personer. Tager vi højde for sæson, er det tale om en lille gennem 2023, men historisk ligger lang­tids­le­dig­he­den fortsat ekstremt lavt. Langtidsledige er defineret ved, at man har været ledig i mindst 80% af tiden indenfor de seneste 12 måneder.

Antallet af langtidsledige personer toppede under coronakrisen med mere end 42.000. Før coronakrisen lå den på omkring 25.000 personer, og holder sig i dag under de 15.000. Det er ret imponerende.

Ar­bejds­mar­ke­det forsætter de stærke takter. Der er ekstremt få langtidsledige personer i Danmark, og det er på alle måder gode nyheder. Der er rekordmange mennesker i arbejde i Danmark, og ledigheden ligger lavt.

Beskæftigelsen slår rekord den ene rekord efter den anden. Senest steg beskæftigelsen med mere end 3.500 personer i juni. Vi nærmer os historiske 3 millioner lønmodtagere i arbejde i Danmark med de aktuelle 2.996.200. Alene i år er der kommet næsten 23.000 flere personer i arbejde, og det stærke arbejdsmarked er med til at holde antallet af langtidsledige nede.

Farten på ar­bejds­mar­ke­det ser dog ud til at løje af. Den generelle ledighed ligger lavt, men har dog peget svagt op de seneste 10 måneder. Samtidig er antallet af stil­lings­op­slag aftaget, om end de stadig ligger fornuftig til. Ifølge de senest tal fra Jobindsats blev der slået 24.000 nye stillinger op i juli, når der tages højde for sæsonudsving. Til sammenligning var det knap 36.000 i slutningen af 2021. Før corona lå antallet af nyopslåede stillinger og svingede omkring 22.000 om måneden.

Relaterede artikler