Tysk inflation falder til det laveste i over 2 år

Inflationen har nu ramt det laveste i over 2 år. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og ikke mindst, at også kerneinflationen daler. Priserne er til med uændret i oktober, og derfor ser vi inflationen bevæge sig så meget nedad.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60

Friske tal fra det tyske sta­ti­stik­kon­tor, Destatis, viser, at inflationen falder til 3,8% i oktober fra 4,5% i september. Der var ventet et fald til 4,0%, så dagens inflationstal er dermed lavere end ventet. Det er den laveste inflation i Tyskland siden august 2021. Og det er kommet efter, at inflation er faldet i 8 ud af de seneste 11 måneder, siden den toppede i efteråret sidste år på 8,8%.

Den tyske kerneinflation, som er korrigeret for priser på energi og fødevarer, falder ligeledes i oktober til 4,3% fra 4,6% i september. Den toppede i marts på 5,8%. Selvom ker­ne­in­f­la­tio­nen ser ud til at have toppet, så ligger fortsat for højt.

Inflationen har nu ramt det laveste i over 2 år. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og ikke mindst, at også ker­ne­in­f­la­tio­nen daler. Priserne er til med uændret i oktober, og derfor ser vi inflationen bevæge sig så meget nedad. Selvom inflationen er mere end halveret siden toppen, er der dog stadig et stykke vej til inflation er tilbage omkring målsætningen på 2%.

For lidt over et år siden tog priserne for alvor fart med energipriserne i førertrøjen, og de prisstigninger falder i den her tid ud af inflationen. Det er de såkaldte basiseffekter. Og de trækker i øjeblikket ned i den samlede inflation, jo længere vi bevæger os væk fra sidste års kraftigste prisstigninger. Derfor skyldes den seneste tids faldende inflation i høj grad basiseffekter. I oktober var der desuden ikke noget bidrag til inflationen fra pris­ud­vik­lin­gen fra måned til måned. For­bru­ger­pri­ser­ne var uændrede fra september til oktober.

Den høje inflation har sammen med højere renter, større økonomisk usikkerhed og en udfordret bilsektor fået den tyske økonomi til at bremse op. Tidligere i dag kom der tal for den økonomiske aktivitet i Tyskland målt ved brut­to­na­tio­nal­pro­duk­tet, som viste, at tysk økonomi skrumpede i 3. kvartal. BNP faldt med -0,1% i 3. kvartal i forhold til kvartalet før. Den tysk økonomi har længe kæmpet med at holde sig ud af recession, og i år har vækstraterne tumlet rundt omkring 0%.

Ser vi fremad er der igen svaghedstegn at spore. De seneste tal for er­hverv­stil­li­den i Tyskland peger på fortsat negativ vækst i 4. kvartal. Det er dårlige udsigter set med danske briller. Den sløje udvikling i tysk økonomi har indflydelse på dansk økonomi gennem vores eksport til Tyskland. Den danske eksport til Tyskland beskæftiger mere end 100.000 danske jobs.

Relaterede artikler