SU-gæld barberer flere hundrede tusinde af budgettet
SU-gælden slår også igennem, når det handler om at få opfyldt boligdrømmene. Et SU-lån skal tilbagebetales over en forholdsvis kort årrække. Så selv et lille lån kommer til at være en relativ tung post i budgettet og det begrænser lånemulighederne:
Har du fx studeret i 5 år og haft SU-lån i alle 60 måneder, så skylder du ca. 200.000 kr. Det barberer ca. 290.000 kr. af det beløb, du kan købe bolig for. Har din partner et tilsvarende studielån, så skal I se efter en bolig, der er 580.000 kr. billigere end ellers. Det beløb tager toppen af boligdrømmene for mange.