Stort flertal af boligejerne ved ikke, hvornår de nye boligskatter træder i kraft
Det er billedet fra en ny spørgeskemaundersøgelse.
Mere end 80% af boligejerne ved ikke, hvornår de nye boligskatter træder i kraft. Dermed er det færre end hver femte boligejer, der ved, at de nye boligskatter træder i kraft den 1. januar 2024. Der ligger derfor en stor kommunikationsopgave foran med at informere boligejerne om de nye boligskatter, for de kommer til at påvirke stort set alle, men i forskellig grad og retning. Det er billedet fra en ny spørgeskemaundersøgelse, som Voxmeter har lavet i samarbejde med Arbejdernes Landsbank.