Hvordan holder du ferie uden økonomiske panderynker? Vi har samlet alt, du skal vide om valuta, betalingskort, forsikringer og budget til ferien, så du kan rejse med ro i maven.
Vi har samlet en håndfuld gode råd til, hvordan du undgår bøvl med betalingen, mens du er afsted. Hvert år oplever mange danskere at få deres kort afvist på ferien. Det kan fx være ved billeje, hvor et Visa/dankort ikke altid er godt nok. Eller fordi man har nået loftet for, hvor meget man må hæve.