Regeringens syn på boligmarkedet er positivt

Regeringen har netop offentliggjort Økonomisk Redegørelse. Heri indgår også en ny prognose for boligmarkedet, hvor regeringens forventning til boligmarkedet er nogenlunde uforandret i forhold til seneste prognose fra august. Regeringen forventer nu, at huspriserne i år vil falde med -2,0%. Det er en opjustering i forhold til seneste prognose fra august, hvor der var forventet et prisfald på -4,5% i år. Forventningen til huspriserne til næste år er nedjusteret en anelse fra en stigning på 1,4% til 1,2%. I 2025 forventes huspriserne at stige med 1,9%

Regeringen ser positivt på pris­ud­vik­lin­gen på boligmarkedet til næste år, men forventer samtidig også, at der ikke er plads til helt den samme fremgang, som de seneste måneder har budt på. Det er en betragtning, som vi i hele træskolængder er rimelig enig i. De seneste måneder har budt på pæn fremgang i både priser og handler på boligmarkedet, hvor særligt lejligheder har ført an som følge af overgangen til de nye boligskatter.

Overgangen til de nye boligskatter ved årsskiftet har skabt ekstra trafik på lej­lig­heds­mar­ke­det, da det særligt er lejligheder i de store byer, som står til at stige i skat. Den skattestigning undgår man, hvis man har overtaget boligen før overgangen. Det har også medvirket til at trække priserne op for lejligheder og øget antallet af handler. Den ekstra trafik vil forsvinde efter årsskiftet, og det vil medvirke til at trække handler og priser ned i en periode på lejligheder – især i årets første halvdel. Den negative udvikling for prisen på lejligheder kan også smitte negativt af på huspriserne.

Priserne på huse er steget de seneste 8 måneder i træk, når vi tager højde for sæson. I den periode er huspriserne steget næsten 3%. Også antallet af handler er gået mærkbart frem, og begynder at minde om det antal hushandler, som vi var vidne til i tiden inden corona. De bedre tider på boligmarkedet skyldes ro på renterne og den økonomiske situation. Renten på et fastforrentet lån har ligget ufattelig stabilt omkring 5% i lang tid, og er endda på det allerseneste faldet tilbage, så vi nu står på vippen til en rente på 4%. I tillæg ser ar­bejds­mar­ke­det fortsat hammerstærkt ud.

Den mere rolige periode kommer i forlængelse af kraftige ren­testig­nin­ger, hvor renten på et fastforrentet lån steg fra 2% i starten af 2022 til op imod 6% i efteråret sidste år. Herudover buldrede inflationen også løs. Det gav modvind på boligmarkedet, hvor priserne på både huse og lejligheder nåede at falde i omegnen af 10%.