Boligejerne betaler til tiden

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at boligejerne mangler at betale 29,2 mio. kr. ud af en samlet re­al­kre­di­ty­del­se på 18,9 mia. kr. Det giver en re­stan­ce­pro­cent på 0,15%. Det er fuldstændig uændret i forhold til de foregående 4 kvartaler, hvor re­stan­ce­pro­cen­ten også hed 0,15%. Tallene for restancer fortæller, hvor stor en del af ydelsen på re­al­kre­dit­lå­net i september, som ikke er betalt 3,5 måneder efter termin. Statistikken går tilbage til 1990.

Hvis vi oversætter re­stan­ce­pro­cen­ten på 0,15%, så betyder det, at boligejerne mangler at betale 1,5 kr. for hver 1.000 kr. i ydelse på re­al­kre­dit­lå­net. Vender vi det om, så betaler 99,85% af boligejerne re­al­kre­dit­lå­net til tiden. Re­stan­ce­pro­cen­ten bundede i 0,13% i 2022 og toppede efter finanskrisen på 0,60%.

Boligejerne betaler i langt de fleste tilfælde re­al­kre­dit­lå­net til tiden. Det er den entydige konklusion på dagens tal. Det har tiden med høj inflation og højere renter ikke rykket en nævneværdig tøddel ved. Der er ingen tvivl om, at boligejere med variabel rente har fået højere renteudgifter på deres realkreditlån, hvor renten er gået fra omkring 0% til op i mod 4% på relativt kort tid. Men det er altså ikke noget, som giver udslag i problemer med at betale terminen.

Det er særligt det stærke arbejdsmarked, som holder en effektiv hånd under boligejernes solide betalingsevne. Beskæftigelsen er rekordhøj, mens ledigheden holder sig lav. Dertil har danskerne høje opsparinger og en lav udlånsvækst. Og så medvirker det stærke boligmarked til, at det er lettere at sælge boligen i fri handel, hvis der opstår be­ta­lings­pro­ble­mer.

Det ser vi også udtrykt i antallet af tvangs­auk­tio­ner og antallet af RKI-registreringer. Tvangs­auk­tio­ner­ne har 13 kvartaler i træk budt på færre end 500 styks, mens antallet af RKI-registreringer fortsat ligger lavt trods en svag stigning sidste år. Det bekræfter billedet af solide boligejere og et stærkt boligmarked.