Boligejerne er robuste

Friske tal fra Finans Danmark viser, at re­stan­ce­pro­cen­ten lyder på 0,14% i 2. kvartal. Det er et lille fald fra 0,15%. Re­stan­ce­pro­cen­ten angiver hvor stor en del af re­al­kre­di­ty­del­sen i juni, som ikke er betalt 3,5 måneder senere. Statistikken går tilbage til 1990.

En re­stan­ce­pro­cent på 0,14% betyder, at boligejerne mangler at betale 1,4 kr. for hver 1.000 kr. i ydelse på re­al­kre­dit­lå­net. Re­stan­ce­pro­cen­ten nåede sin seneste bund på 0,13% i 2022 og toppede efter finanskrisen på 0,60%.

Re­stan­ce­pro­cen­ten tager et lille nyk ned i 2. kvartal til 0,14%. Boligejerne betaler altså i langt de fleste tilfælde deres realkreditlån til tiden, og det har selv ikke tiden med høj inflation og højere renter kunne ændre nævneværdigt på. Renterne på et realkreditlån med allerkortest rentebinding steg hastigt fra omkring 0% til 4% på relativt kort tid og gjorde sammen med højere priser det væsentligt dyrere at være boligejer. Vi ser det samme billede i andre statistikker om danskerens betalingsevne, og slår fast med syvtommersøm, at vi er robuste og solide.

Den samlede re­al­kre­dit­ter­min i 2. kvartal lyder på 20,08 mia. kr., og er steget fra omkring 14 mia. kr. i 2021. Her ser vi altså tydeligt, at de højere renter er slået igennem. Men ud af den samlede termin udgør restancerne stadig den næsten samme andel på 0,14%, selvom terminerne i kroner og ører også er steget i samme periode i takt med højere renter.

Selvom der har været masser af modvind til danskernes privatøkonomi fra højere priser og renter, så der også effektive træk i den anden ende af rebet. Særligt ar­bejds­mar­ke­det spiller her en vigtig rolle. Vi står med en beskæftigelse, som er tæt på rekordhøjder, ledigheden holder sig ganske lav og løn­stig­nin­ger­ne har været høje hos mange danskere. Dertil har danskerne pæne opsparinger og en lav udlånsvækst. Og så medvirker det stærke boligmarked til, at det er lettere at sælge boligen i fri handel, hvis der opstår be­ta­lings­pro­ble­mer.