Flere bolighandler i april

Danskerne handlede i april det højeste antal boliger i 10 måneder.

Altan Med Grønne Planter

Nye tal fra Boligsiden viser, at der blev handlet 6.718 boliger i april. Det er 8% flere bolighandler end i marts. Sammenlignet med for et år siden bød april på 19% flere bolighandler.

Danskerne handlede i april det højeste antal boliger i 10 måneder. Selvom en del skal tilskrives foråret, hvor bedre vejr og lysere tider typisk medbringer flere bolighandler, så er der helt generelt kommet lidt mere liv i boligmarkedet. Det kommer efter et brat dyk lige efter årsskiftet, hvor handlerne dykkede ganske kraftigt.

Stigende beskæftigelse og højeste lønstigninger i mere end 30 år giver boligmarkedet et hjælpende skub i ryggen. Samtidig er der også kommet ro på renterne efter massive stigninger i de foregående år, som gav modvind til boligmarkedet. Omvendt har overgangen til de nye boligskatter leveret en smule modvind til blandt andet lej­lig­heds­mar­ke­det, men det har foreløbig alene været begrænset.

Det er især huse og sommerhuse, som trækker op i april. Således blev der handlet 10% flere huse i april i forhold til marts, mens som­mer­hus­sal­get voksede med 17%. Sammenlignet med for et år siden blev der i april handlet 22% flere huse og 31% flere sommerhuse.

Omvendt ser det ud for lej­lig­heds­mar­ke­det, hvor handlerne gik tilbage med 2%. Lej­lig­heds­mar­ke­det præsterer egentlig som sådan fornuftigt trods overgangen til de nye boligskatter, men tempoet kan ikke helt følge med tidligere tider, hvor der var høj fart på markedet.

Ser vi videre ind i 2024, forventer vi svag fremgang på boligmarkedet som helhed. Han­del­sak­ti­vi­te­ten har i de seneste måneder mindet mere om tiden før corona, og det ser vi fortsætte. Huspriserne ser vi løfte sig med lille pil op, mens lejlighederne vil være præget af overgangen til de nye boligskatter, som kan give prisfald, om end det foreløbig er udeblevet i større grad.

Relaterede artikler