Boligpriserne steg i 2024

Boligmarkedet har haft et overordentligt stærkt 2024. Lejlighedspriserne slutter året af med ny rekord. Og huspriserne er steget i samtlige 12 måneder af 2024.

Udsigt Fra Rundetårn

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Boligsiden viser, at boligpriserne steg igen i december, når der tages højde for sæson. Huspriserne steg med 0,6% med højde for sæson og lej­lig­heds­pri­ser­ne med 0,9%.

Set for året som helhed er huspriserne i gennemsnit steget med godt 5% på landsplan. Lej­lig­heds­pri­ser­ne har haft endnu mere fart på trods en lidt bumpet begyndelse af året med overgangen til de nye boligskatter. Lej­lig­heds­pri­ser­ne er steget med 7% og slår ny rekord med dagens tal.

Boligmarkedet har haft et overordentligt stærkt 2024. Lej­lig­heds­pri­ser­ne slutter året af med ny rekord. Og huspriserne er steget i samtlige 12 måneder af 2024 og millimeter fra ny rekord. Det har simpelthen været et år for boligmarkedet med medvind på cykelstien. En medvind som er leveret af rentefald, et hammerstærkt arbejdsmarked og øget købekraft hos mange danskere med pæne lønstigninger og lav inflation. Det giver et solidt udgangspunkt ind i 2025, hvor vi forventer yderligere bo­lig­pris­stig­nin­ger.

Pris­stig­nin­ger­ne gennem 2024 betyder, at et hus på 140 kvm. i Danmark er steget med 120.000 kr. det seneste år. Samtidig er en lejlighed på 80 kvm. steget med 190.000 kr. i gennemsnit.

Der er stor forskel danskerne imellem for, hvordan pris­stig­nin­ger­ne opleves. Mens det for mange boligejere er en gevinst i form af pæn stigning i friværdien, så er det til forskel fra boligkøbere, som står overfor en højere pris i forbindelse med boligkøbet. Det er kort fortalt nogle andre og højere priser, som står på salgs­an­non­cer­ne nu, end for et år siden. Det skal dog nævnes, at renterne i samme periode er faldet. Det gør bo­lig­fi­nan­si­e­rin­gen billigere, og modarbejder altså den højere købspris.

Vi forventer, at der er fortsatte prisstigninger i vente på boligmarkedet i 2025. Lavere renter, et stærkt arbejdsmarked og fortsat fremgang i reallønnen giver et solidt fundament for boligmarkedet med udsigt til nye prisstigninger. Og danskerne lader i tillæg til at være ganske optimistiske på boligmarkedets vegne.

Relaterede artikler