Detailsalget falder - men holder fast i en imponerende styrke

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget faldt med 1,1% fra juli til august. Faldet i august sker ovenpå et fald i juli på 1%, og detailsalget ligger nu 2,1% lavere end toppen i forsommeren. Men til trods for de seneste to måneders fald, så ligger detailsalget stadig mere end 4% højere, end i februar og inden krisen ramte.

Jeg er dybt imponeret over detailsalget, som fortsætter med at vise en imponerende styrke. Og de seneste to måneders fald kommer på ingen måde som en overraskelse efter en massiv ketchupeffekt i med forsommerens genåbning. Ned skulle det komme. Jeg synes, at den fortsat store styrke i detailhandlen, som stadig ligger langt højere end før krisen, er en langt større nyhed end de seneste to måneders fald.

Faldet i detailsalget i august ses alene indenfor andre forbrugsgoder, mens beklædning og fødevarer steg. Mere interessant er det dog at se på det i et større cor­ona­kri­se­per­spek­tiv, hvor flere måneders imponerende detailsalg blandt andet er drevet af, at som­mer­gar­dero­ben er blevet frisket op. Det var dog også salget af tøj og beklædning, som tog de største hug i starten af coronakrisen. Også i fødevarer og andre forbrugsvarer har der været generel fremgang at spore. Det er værd at nævne, at detailsalget ikke tager højde for nethandel på udenlandske hjemmesider.

Det er ekstremt vigtigt at huske på, at detailsalget ikke dækker det fulde privatforbrug, men blot er en indikator for det. Blandt andet inkluderer de­tai­lom­sæt­nin­gen ikke hele servicedelen, som flere steder har været skudt helt i sænk og inkluderer hoteller, restauranter, rejsebureauer og luft­farts­bran­chen. Det vil derfor være at tage munden for fuld ved at sige, at hele pri­vat­for­bru­get har været tilbage for fuld kraft.

Dansk økonomi står i øjeblikket i et skrøbeligt vadested for, om det bliver en fortsat fornuftig genopretning eller opbremsning, som kommer til at dominere. Genopretningen er i fuld gang, men der er desværre flere ting, som peger på, at den også er bremset op. Opbremsningen er der konturer af både indenfor landets grænser med øget smitte, nye restriktioner, lav for­bru­ger­til­lid og frygt for ny le­dig­heds­stig­ning samt udenfor landets grænser med ar­bejds­mar­ke­der, der nu kun snegler sig frem.

Feriepenge uden fuld power på vej

Indenfor den nære fremtid bærer forbrugerne på en hovednøgle i at låse dansk økonomi ud af coronakrisens kløer, og der er behov for at forbrugerne har lyst til at tage spen­der­buk­ser­ne på. Derfor er det også vigtigt, at man med feriepengene ikke spilder chancen, og det er i min optik ønskværdigt at give udbetalingen fuld power. Desværre har flere ting gjort, at jeg frygter for den fulde forbrugseffekt.

Hindringerne for den maksimale power kommer fra flere veje. Blandt andet skal man selv ind og ansøge om pengene, hvilket risikerer at tage toppen af udbetalingerne, da nogle simpelthen ikke vil få det gjort. Jeg havde hellere langt set, at der havde været et tale om et aktivt fravalg end et aktivt tilvalg. Samtidig så vil nogle have et pri­va­tø­ko­no­misk incitament til enten ikke af få pengene udbetalt eller spare pengene op andetsteds. Det betyder at øget forbrug, som er formålet med hele øvelsen, kan komme et godt stykke længere nede i pri­o­ri­tets­ræk­ke­føl­gen. Og så har man valgt at anvende de 3 ud af 5 uger til udbetaling.

Feriepengene skal nok levere et fornuftigt skub til pri­vat­for­bru­get, men jeg frygter kort og kort, at de ikke kommer til at levere deres fulde potentiale, hvilket dansk økonomi har brug for. Jeg havde meget gerne set, at man havde fokuseret på at gøre forbrug mere interessant ved at reducere de pri­va­tø­ko­no­mi­ske incitamenter, og at udbetalingen havde været et aktivt fravalg. Men det er desværre ikke der, vi er. Brandærgerligt.

Man kan også fokusere på at udbetale samtlige 5 uger, men det ser jeg ikke som den mest optimale løsning her og nu. Men den seneste tids smit­tespred­ning og nye restriktioner kan begrænse forbruget, også selvom man får endnu flere penge udbetalt. Jeg ser derfor en fornuft i at holde på de sidste to uger i et kvartal eller to og skyde dem afsted, når uroen og frygten for smitte samt re­strik­tio­ner­ne forhåbentlig er blevet lysere.

Det handler om at bruge feriepengene klogt og ikke brænde chancen af. I min bog vil det give det bedste rygstød til pri­vat­for­bru­get at give de nuværende 3 uger den maksimale power og gemme de sidste to uger til tider med bedre for­brugs­mu­lig­he­der. Den kommende tid bliver enormt skrøbelig, og det er uanset, om vi taler detailsalget, det samlede privatforbrug eller dansk økonomi i sin fulde kontekst. Af samme grund må jeg også blankt erkende, at jeg havde håbet på langt mere power fra den delvise udbetaling af feriepengene. Med den skrøbelige tid in mente, hvor også for­bru­ger­til­li­den har svært ved at komme sig, så er det min klare holdning hellere at gøre lidt for meget, end lidt for lidt. Og lige nu er risikoen, at man gør lidt for lidt.