Udbetalingen af feriepenge sender danskernes bankindlån over 1 billion kroner

1.020 mia. kr. stod der på danskernes helt almindelige bankkonti i oktober.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerens bankindlån steg med næsten 29 mia. kr. i oktober. Det betyder, at danskerne har 1.020 mia. kr. stående på helt almindelige bankkonti, og altså for første gang krydser den svimlende sum på 1 billion kr. Og der er ingen tvivl om årsagen: Danskerne fik i slutningen af september mulighed for at få udbetalt 3 ugers indefrosne feriepenge, og det har danskerne i den grad benyttet sig af, og det sender altså bankindlånet i vejret med raketfart.

Danskernes bankindlån krydser en historisk milepæl i oktober, hvor der nu er samlet over 1 billion kr. på helt almindelige bankkonti. Det kommer nu ikke som nogen overraskelse for mig, at vi krydser grænsen i netop oktober, hvor danskerne har fået udbetalt milliarder i indefrosne feriepenge. Bankindlånet har haft kurs mod den famøse grænse på 1 billion kr. i et godt stykke tid, og siden krisens indledning er bankindlånet steget med ca. 56 mia. kr. Det fortæller historien om, at danskerne overordnet set har sparet op under Coronakrisen. Det skyhøje bankindlån bærer på flere forklaringer, med begrænsede for­brugs­mu­lig­he­der, smittefrygt, et buldrende boligmarked og nu også feriepenge som hovedårsager.

De indefrosne feriepenge lander i første omgang på danskernes bankkonti. Vi forventer dog, at den primære anvendelse af pengene bliver forbrug og ikke opsparing. Blandt andet steg detailsalget i oktober til rekordhøjder, og det understøttes også af en spør­ge­un­der­sø­gel­se, som Arbejdernes Landsbank har lavet i samarbejde med Voxmeter i starten af oktober. Her har vi spurgt mere end 1.100 danskere, som skal have feriepenge udbetalt, og her svarer ca. 7 ud af 10 danskere, at den primære anvendelse bliver forbrug. Omvendt svarer ca. 3 ud af 10 danskere, at den primære anvendelse er opsparing, hvor høj­desprin­ge­ren indenfor op­spa­rings­delen er at lade pengene stå på bankkontoen. 

Det store milliardbeløb danskerne har stående på bankbogen svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit har 219.000 kr. stående. Selvom pengene langt fra er ligeligt fordelt blandt danskerne, så giver det trodsalt et fingerpeg om, at robustheden er til stede i danskerens privatøkonomi i en usikker Coronatid.

Hvor meget man skal have stående som buffer på en konto, er naturligvis individuelt, men vores råd er, at man har 2-3 gange sin månedsløn (efter skat) stående på kontoen til løbende forbrug og uforudsete begivenheder.

Relaterede artikler