Udlandet og forbrugerne trak dansk økonomi ud i historisk dyk på 6,9 procent

Danmarks Statistik har netop offentliggjort BNP tal for andet kvartal, der viser et fald i BNP på 6,9 procent i forhold til første kvartal. BNP-tallene bekræfter derved i store træk BNP-indikatoren, som viste, at dansk BNP faldt med 7,4% i 2. kvartal. Dermed tegner 2. kvartal 2020 sig for det største fald i de 30 år, som statistikken går tilbage, hvor de værste kvartaler uden finanskrisen til sammenligning viste -2,4 procent .

Dagens tal levner ingen tvivl om et gigantisk og historisk tilbageslag til dansk økonomi i 2. kvartal. Faldet i det danske BNP er drevet af et fald eksport på 14,1 procent og et fald i forbruget på 7,2 procent. Det her er historisk, men vi er samtidigt heller ikke synderligt overraskede, da vi udmærket godt var klar over at økonomien havde det svært.

Skal vi hive lidt positivt frem, så peger flere elementer på, at økonomien er kommet fornuftigt ud af startblokken igen. Herudover har Danmark klaret sig gennem første del af coronakrisen i mildere forstand end mange andre sam­men­lig­ne­li­ge lande. Det er dog i sig selv en kortvarig trøst, da det samtidig betyder, at den danske økonomiske genopretning risikerer, at blive holdt i kort snor, som den store eksportnation, vi nu engang er.

Med dagens tal holder vi forsigtigt fast i vores prognose for hele året for dansk økonomi, hvor vi ser et fald i BNP på sammenlagt 3%. I 2021 ser vi ny fremgang i økonomien med en stigning i BNP på 3%. Dansk økonomi ramte coronakrisen med et solidt udgangspunkt. Beskæftigelsen var rekordhøj, de offentlige finanser sunde og der var dertil ikke nogle synderlige ubalancer i økonomien. Hertil har man fra politisk side været hurtigt ude og skyde fornuftige hjælpepakker afsted for at mildne slaget. Samlet set betyder det, at vi forventer en dyb men kortvarig krise.

Selvom dansk økonomi som udgangspunkt er i en robust forfatning, så står vi i ekstrem skrøbelig tid. Risiciene er store, og tipper blot få men afgørende elementer den forkerte vej, så øges sand­syn­lig­he­den for, at krisen bider sig fast og bliver langvarig. I vores prognoser arbejder vi med en risikoliste, hvor der i toppen ligger et privatforbrug i stampe, en eksport i et mere permanent lavere niveau samt negative økonomiske ringe i vandet, når coronakrisen i højere grad breder sig ud i de brancher, som ikke har været først og hårdest ramte. Herudover kommer vi ikke uden om at der er en risiko for øget smit­tespred­ning, som både sætter sig i forbrugernes adfærd samt risikerer en ny nedlukning.

Tager vi et blik på andre lande, vi ofte sammenligner os med, så har vi set langt større tilbageslag i lande som Tyskland og USA, hvor BNP dykkede med i omegnen af 10 procent i 2. kvartal. Endnu værre har det set ud for Italien, Frankrig, Spanien og Storbritannien, hvor BNP dykkede med 12-20 procent i 2. kvartal. Det er et tilbageslag, som blot understøtter en ringe eksport på risikolisten for dansk økonomi.

Fra politisk side bør man ikke kun have øje på BNP-tallene, da der i øjeblikket er ekstra usikkerhed som følge af Coronakrisen. I stedet bør blikket i højere grad rettes mod et bredere sæt af nøgletal, ikke mindst fra ar­bejds­mar­ke­det. De senest of­fent­lig­gjor­te tal viser blandt andet, at beskæftigelsen i det fire første måneder af coronakrisen faldet med 74.000. Ser vi på ledigheden, er den banket 7 år tilbage i tid. Og selvom ledigheden har vist bedre tegn på det seneste, så forventer vi, at den tikker op igen over den kommende tid. Uanset usikkerheden i dagens tal,  så peger alt imidlertid i retning af et historisk tilbageslag uanset, hvordan vi vender og drejer det. Tiden for økonomien er skrøbelig og set med fi­nans­po­li­ti­ske briller bør der hellere gøres lidt for meget, end lidt for lidt. Derfor mener vi også, at det er brandærgerligt, at den delvise udbetaling af feriepengene ser ud til at have mistet en stor del af sin power og potentiale.