2020 bød på største dyk i dansk økonomi siden finanskrisen

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik for BNP-indikatoren viser, at BNP steg med 0,6% i 4. kvartal. Dagens tal er første indsigt i BNP-udviklingen i Danmark for 4. kvartal, og som ventet har vinterens smitte og restriktioner ikke trukket økonomien lige så meget ned som i foråret. Det sidste kvartal i 2020 har været præget af store udsving lige fra historisk høj de­tai­lom­sæt­ning i oktober i forbindelse med fe­ri­e­pen­geud­be­ta­lin­gen til den delvise nedlukning i december.

Med dagens tal faldt BNP samlet set med -3,7% sidste år. Det er mindre end finanskrisens hårdeste år i 2009, som bød på et fald på -4,9%. De kvartalsvise udsving har dog været langt større under coronakrisen, som har ramt med en lang større kraft på kort tid. I 2. kvartal dykkede BNP med historiske 7,1%, mens BNP omvendt steg med ligeså historiske 5,2% i 3. kvartal.

4. kvartal bød på store udsving og slutningen af kvartalet med et markant nedsat tempo er et forvarsel for, hvad der venter i indeværende kvartal. Smitte, restriktioner og en mere trængt økonomi er udtrykket for de første måneder af 2021, og det kommer til at trække gen­nem­snit­ha­sti­ge­den for året gevaldigt ned. Så efter sidste års største dyk i dansk økonomi siden finanskrisen, så forventer vi alene omkring 2% vækst i år. Til gengæld ser vi den højeste vækst i 15 år i 2022.

For nylig nedjusterede vi vores prognose for dansk økonomi, hvor vi nu forventer vækst i år på 2,1%, mens vi til næste år ser vækst på 3,5%. Det holder vi fast i med dagens of­fent­lig­gø­rel­se. Vi er i bund og grund meget optimistiske for dansk økonomi, og vi skal huske på, at den kun moderate vækst i år skyldes dels en allerede overstået tid, og dels den nære fremtid. Så på den bare lidt længere bane ser vi derimod vækst­for­ud­sæt­nin­ger­ne som stærke for 2021, hvor vi forventer økonomien banke ganske markant frem med flere positive elementer, som tegner en lys fremtid. Det største element er vac­ci­neud­rul­nin­gen, som vil få coronaen til at løsne grebet om samfundet og derved få stor betydning i den brede økonomi.

Vi ser pri­vat­for­bru­get som den store vækstmotor, som på trods af en svag start på året vil vende kraftigt tilbage, da mange danskere har plads i budgettet til at bruge flere penge, og et nyt skud fra feriepengene er på vej. Vi har tidligere under coronakrisen set danskernes høje forbrugslyst, når mulighederne har budt sig, og samtidig er man generelt fortrøst­nings­fuld for egen økonomi, hvilket understøtter forbrugslysten. Vi forventer i tillæg ingen ny eksplosion i ledigheden, som vil holde hånden under en stor del af indkomsterne. Samtidig har formuerne haft et forrygende 2020.

Den største hovedpine for dansk økonomi ser vi fortsat i eksporten, om end den klarer sig bedre end ventet. Hovedpinen fra eksporten som vækstbidrag til dansk økonomi kommer både af en globalt lavere vækst med vinterens smitte og restriktioner samt en øget dansk import som følge af den stærke indenlandske efterspørgsel senere på året, som vil trække nettoeksporten ned.

BNP tiltrækker ofte kritisk som måleenhed til at vurdere den økonomiske tilstand, og kritikken er også delvist berettiget. Som udgangspunkt er BNP vigtig og et elementært tal for økonomien, men det må aldrig stå alene. Ser vi på andre økonomiske nøgletal, så kommer meget samme fortælling om et meget hårdt 2020 med ekstreme udsving, men også at der går i den rigtige retning. Ser vi blandt andet på beskæftigelsen, så faldt den med 77.000 på blot tre måneder i begyndelsen af krisen efterfulgt af 6 månedernes foreløbig stigning på 56.500. Beskæftigelsen er således fortsat omkring 20.000 bagud rekordniveauet fra før krise. Også her forventer vi et ganske stærkt 2021 og 2022.