Ledigheden stiger for tredje måned i træk

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ledige stiger for tredje måned i træk med 2.800 personer i juli. Det betyder, at antallet af bruttoledige nu lyder på 77.800 fuld­tids­per­so­ner. Det er dog stadig rigtigt lavt set i historisk sammenhæng. For et år siden var der godt 107.500 ledige i Danmark, som i coronakrisen toppede på mere end 155.000 personer.

Le­dig­heds­pro­cen­ten steg til 2,7% i juli fra 2,5% i juni, der var meget tæt på lavpunktet fra 2008, som bundede i 2,4%. Før coronakrisen lød ledigheden på 3,6% og toppede undervejs i krisen på 5,4%.

Ledigheden stiger for tredje måned i træk. De nytilkomne ukrainske flygtninge bidrager i denne måned til en langt mindre del af stigningen, så fremgangen kan ikke tilskrives de nytilkomne ukrainere. Dermed er dagens tal en fortælling om et betydeligt køligere tempo på det danske arbejdsmarked, hvor vi er tæt på bunden. Det hænger sammen med, at inflationen har ramt det højeste i næsten 40 år, og er­hverv­stil­li­den er dykket i særligt byggeriet og detailhandlen.

Antallet af nytilkomne ukrainske flygtninge steg med 300 personer til 5.500 i juli. De tæller med i den danske le­dig­heds­sta­ti­stik. De vurderes jobparate og modtager kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse.

Flere ting peger på at tempoet er på vej ud af det danske arbejdsmarked. Ledigheden er så småt begyndt at stige, jobopslagene er begyndt at falde og beskæftigelsen stiger ikke så meget, som den har gjort. Fælles for dem er dog, at de alle samme kommer fra et enormt stærkt udgangspunkt, og det betyder at, det lidt lavere tempo lagt fra er ensbetydende med, at bunden er gået ud af ar­bejds­mar­ke­det.

Der er stor risiko for, at vi kan komme til at stå overfor en ny virkelighed på ar­bejds­mar­ke­det. For­bru­ger­pri­ser­ne stiger med det højeste i næsten 40 år, som kan ramme pri­vat­for­bru­get og eksporten kan blive ramt. Hertil er usikkerheden taget til efter Ruslands invasion af Ukraine.