Bankindlånet stiger en smule i maj

Friske tal fra Nationalbanken viser, at danskernes samlede bankindlån på helt almindelige bankkonti steg en smule med 1,9 mia. kr. i maj. Det betyder, at det samlede bankindlån udgør 1.119 mia. kr. i maj. Det er ny rekord og samtidig fjerde måned i streg, at bankindlånet stiger. Det seneste år er bankindlånet steget med 38,9 mia. kr.

Bankindlånet fortsætter op i ny rekord i maj på mere end 1.100 mia. kr. Det giver danskerne en vigtig stødpude i en tid, hvor inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed har gjort det dyrere at være dansker. Dog er det ikke alle danskere, der oplever at deres indestående i banken stiger. Nogle danskere har været nødt til at tære på opsparingen i en mere dyr tid, og samtidig er bankindlånet ulige fordelt blandt danskerne.

Tager vi et blik på bankindlånet i forhold til antallet af danskere over 18 år, så har danskerne i gennemsnit knap 234.000 kr. stående på helt almindelige bankkonti i maj. Her er det dog vigtigt at holde for øje, at bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne. Derfor vil mange danskere ikke helt kunne genkende sig selv i det tal. Særligt i den seneste dyrere tid, hvor mange har måtte tære på opsparingen.

Bankindlånet er over det seneste år vokset, selvom pris­stig­nin­ger­ne har buldret derudaf. Det er der flere årsager til. Beskæftigelsen slår den ene rekord efter den anden, som medvirker til at øge den samlede lønindkomst. Hertil får danskerne i gennemsnit nu igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op, mens også danskernes friværdi i boligerne som helhed er store trods fald på det seneste. Alle faktorer bidrager positivt til bankindlånet.

Bankindlånet mister dog købekraft som følge af den høje stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne. Det betyder, at man ganske enkelt kan købe mindre for de penge, man har stående på kontoen. Korrigerer vi for det, så er bankindlånet blot steget med 7 mia. kr. det seneste år.