Bankindlånet stiger en smule i maj

Bankindlånet fortsætter op i ny rekord i maj på mere end 1.100 mia. kr. Det giver danskerne en vigtig stødpude i en tid, hvor inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed har gjort det dyrere at være dansker.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Kvinde Og Mand Ved Et Bord Kigger Sammen På En Bærbar Pc

Friske tal fra Nationalbanken viser, at danskernes samlede bankindlån på helt almindelige bankkonti steg en smule med 1,9 mia. kr. i maj. Det betyder, at det samlede bankindlån udgør 1.119 mia. kr. i maj. Det er ny rekord og samtidig fjerde måned i streg, at bankindlånet stiger. Det seneste år er bankindlånet steget med 38,9 mia. kr.

Bankindlånet fortsætter op i ny rekord i maj på mere end 1.100 mia. kr. Det giver danskerne en vigtig stødpude i en tid, hvor inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed har gjort det dyrere at være dansker. Dog er det ikke alle danskere, der oplever at deres indestående i banken stiger. Nogle danskere har været nødt til at tære på opsparingen i en mere dyr tid, og samtidig er bankindlånet ulige fordelt blandt danskerne.

Tager vi et blik på bankindlånet i forhold til antallet af danskere over 18 år, så har danskerne i gennemsnit knap 234.000 kr. stående på helt almindelige bankkonti i maj. Her er det dog vigtigt at holde for øje, at bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne. Derfor vil mange danskere ikke helt kunne genkende sig selv i det tal. Særligt i den seneste dyrere tid, hvor mange har måtte tære på opsparingen.

Bankindlånet er over det seneste år vokset, selvom pris­stig­nin­ger­ne har buldret derudaf. Det er der flere årsager til. Beskæftigelsen slår den ene rekord efter den anden, som medvirker til at øge den samlede lønindkomst. Hertil får danskerne i gennemsnit nu igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op, mens også danskernes friværdi i boligerne som helhed er store trods fald på det seneste. Alle faktorer bidrager positivt til bankindlånet.

Bankindlånet mister dog købekraft som følge af den høje stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne. Det betyder, at man ganske enkelt kan købe mindre for de penge, man har stående på kontoen. Korrigerer vi for det, så er bankindlånet blot steget med 7 mia. kr. det seneste år.

Relaterede artikler