Bankindlånet stiger i marts

Friske tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet steg med 3 mia.kr. i marts. Det bringer det totale indestående på danskernes helt almindelige bankkonti op på 1.089 mia. kr. Bankindlånet er det seneste år vokset med 34 mia. kr.

Bankindlånet holder sig tæt på 1.100 mia. kr. i marts. Det giver danskerne en vital stødpude i en tid, hvor inflationen trækker veksler på pri­va­tø­ko­no­mi­en. Det er dog desværre ikke alle, som kan genkende sig selv i det bugnende bankindlån. En del oplever at må tære på opsparingen i en mere dyr tid, og samtidig er indlånet meget ulige fordelt blandt danskerne.

Rekorden for danskernes bankindlån blev sat tilbage i november sidste år, hvor det lød på 1.097 mia. kr. Den rekord kan meget vel blive slået, når tallene for april bliver opgjort senere på måneden. Danskerne fik nemlig udbetalt overskydende skat for mere end 25 mia. kr. i april, og det vil utvivlsomt påvirke det samlede bankindlån, som derved også kan krydse grænsen på 1.100 mia. kr. for første gang i historien.

Bankindlånet er over det seneste år vokset, selvom pris­stig­nin­ger­ne har buldret derudaf. Det har rod i flere forbundne årsager. Beskæftigelsen slår rekord igen og igen, og det medvirker også til at øge den samlede lønindkomst. Danskerne får i gennemsnit nu igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op, mens også danskernes friværdi i boligerne som helhed er store trods fald på det allerseneste. Alle faktorer bidrager positivt til bankindlånet.

Bankindlånet mister dog købekraft som følge af den høje stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne. Det betyder, at man ganske enkelt kan købe mindre for de penge, man har stående på kontoen. Korrigerer vi for det, så er bankindlånets købekraft tværtimod faldet med 37 mia. kr. det seneste år.

Hver voksne dansker har i gennemsnit 228.000 kr. stående på bankkontoen ved udgangen af marts. Det beløbet er meget ulige fordelt, og den typiske dansker vil derfor opleve, at have et lavere beløb stående.