Danskerne får 25,5 mia. kr. tilbage i skat

3,8 mio. danskere skal i alt have 25,5 mia. kr. tilbage i overskydende skat, hvilket svarer til 6.650 kr. i gennemsnit pr. person. Langt størstedelen af pengene lander på danskernes bankkonti i dag. Det har Skattestyrelsen netop meddelt i en pressemeddelelse.

Selvom de fleste danskere skal have penge tilbage i skat, så er der også en del danskere, som skal betale mere i skat, hvilket udgør 6,4 mia. kr. Det betyder, at danskerne som helhed står til at få 19,1 mia. kr. netto ind på kontoen. Nettobeløbet på de 19,1 mia. kr. er højere end de seneste år, hvor det har ligget på omkring 10-12 mia. kr.

Danskerne får i dag en milliardstor indsprøjtning på bankkontoen i overskydende skat. Pengene falder på et tørt sted for nogle i en tid med økonomisk usikkerhed og høje forbrugerprisstigninger. Selvom der er tale om ens egne penge, som man har betalt for meget i skat sidste år, så luner det unægtelig i en tid, hvor mange dele af forbruget er blevet markant dyrere.

Inflationen er på det seneste dykket, men befinder sig stadig på et meget højt niveau. De kraftigste prisstigninger i 40 år har allerede gnavet sig dybt gennem danskernes privatøkonomi, og gjort det mere end 30.000 kr. dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug. I tillæg har mange danske boligejere med variabel rente set deres ydelse på realkreditlånet stige med flere tusinde kroner ved udgangen af marts.

Hvis det er gået i glemmebogen at få tjekket årsopgørelsen, så har man stadig tid endnu, selvom Skattestyrelsen er begyndt at udbetale overskydende skat. Man kan nemlig frem til 1. maj nå at rette i årsopgørelsen, hvis det er nødvendigt.

Mange danskere har god grund til at kaste et ekstra blik på forskudsopgørelsen for 2023. En del boligejere har i dag øgede renteudgifter, som kan trækkes fra i skat. Samtidig er der i dag 60.000 flere i arbejde i Danmark end for et år siden, så hvis ens indkomst er ændret, så er det en god ide at få rettet forskudsopgørelsen. Herudover kan det også være, at man har fået længere eller kortere på arbejde, eller ganske enkelt arbejder færre dage hjemme i takt med at corona hører fortiden til. På den måde sikrer man sig en så korrekt løbende skattebetaling som muligt.