Flere jobopslag i oktober

Antallet af nye jobopslag holder et pænt niveau. Og antallet stiger ligefrem en smule i oktober. Det er gode nyheder fra det danske arbejdsmarked, og der er stadig en del stillinger at søge for jobsøgende.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Jobindsats viser, at der blev slået 23.384 nye stillinger op i oktober. Det er godt 900 flere end i september. Også når vi tager højde for sæson, er der tale om en stigning i antallet af nyopslåede stillinger.

Antallet af nye jobopslag holder et pænt niveau. Og antallet stiger ligefrem en smule i oktober. Det er gode nyheder fra det danske arbejdsmarked, og der er stadig en del stillinger at søge for jobsøgende. Vi har længe set virksomhederne suge arbejdskraft til sig, og det har sendt beskæftigelsen op i rekordhøjder. Senest har vi rundet 3 mio. lønmodtagere i arbejdere i Danmark. Selvom antallet af jobopslag er dampet af, så er bunden bestemt ikke slået ud.

Beskæftigelsen slår stadig nye rekorder og har senest rundet en historisk milepæl på hele 3 mio. lønmodtagere i arbejde. Vi begynder dog at nærme os en tid, hvor vi ikke vil blive overraskede over at se fald i beskæftigelsen ind i 2024. Men indtil videre bliver der stadig slået pænt med nye stillinger op.

Stil­lings­op­sla­ge­ne ligger aktuelt på et niveau der minder om tiden før coronakrisen. Siden november 2021 har antallet af nyopslåede stillinger peget ned. Dengang ramte antallet sin historiske top på mere end 36.000 nye jobopslag i en enkeltstående måned. Det betyder, at antallet af stil­lings­op­slag er faldet med 35% siden toppen. Det siger dog mere om det ekstremt høje niveau, vi kom fra.

Mange tal for økonomien, herunder også antallet af stil­lings­op­slag, peger i retning af en blød landing for ar­bejds­mar­ke­det og for dansk økonomi. Der sker ovenpå en tid med stigende renter, kraftig inflation og faldende købekraft. Efterspørgslen på arbejdskraft er påvirket og aftaget, men bestemt ikke slået ud.

Relaterede artikler