Forskudsopgørelsen klar 14. november

I en netop offentliggjort pres­se­med­del­el­se har Skat­testy­rel­sen oplyst, at forskuds­op­gø­rel­sen for 2024 er klar på skat.dk den 14. november. Forskuds­op­gø­rel­sen er populært sagt det skattemæssige budget for det kommende år, og i denne ombæring gør man ekstra klogt i at forholde sig til, hvad der står i den.

Forskuds­op­gø­rel­sen er altid vigtig at forholde sig til, men i år vil der være endnu større interesse for at logge ind og tjekke forskuds­op­gø­rel­sen ud. Der er nemlig tre store ting i spil, som med god grund vil sende mange danskere et smut forbi skat.dk.

Det helt store trækplaster vil være, at betalingen af boligejernes grundskyld populært sagt flytter fra budgetkontoen og ind på forskuds­op­gø­rel­sen. Det bliver også synligt for boligejerne, hvor meget de skal betale i boligskat næste år, og hvor stor en eventuel skatterabat bliver.

De markant højere renter har i den grad også betydning for mange danskere, som også spiller ind på forskuds­op­gø­rel­sen. De højere renter giver højere renteudgifter, og det har indvirkning på rentefradraget.

For det tredje er der alene i år kommet 23.000 flere i beskæftigelse, mens danskerne samtidig har oplevet de højeste lønstigninger i 15 år. Det kan også have betydning for danskernes skat og dermed forskuds­op­gø­rel­sen.

3 vigtige ting at forholde sig til på forskuds­op­gø­rel­sen

1. De nye boligskatter træder i kraft 1. januar 2024

De nye boligskatter træder i kraft ved årsskiftet. Det betyder også en ny måde at betale sin grundskyld på. Før har man betalt grundskylden via ind­be­ta­lings­kort eller be­ta­lings­ser­vi­ce direkte til kommunen, men fra næste år er det slut, da grundskylden flytter ind på skat­te­o­p­gø­re­len. Når forskuds­op­gø­rel­sen er klar, kan man altså se, hvad man samlet skal betale i boligskat til næste år, da ejen­doms­vær­diskat­ten allerede holder til på forskuds­op­gø­rel­sen. Man får også et overblik over, om man bliver omfattet af den såkaldte skatterabat.

Når grundskylden flytter ind på forskuds­op­gø­rel­sen, skal man være opmærksom på, at den samlede betaling af forskudsskat alt andet lige kan stige. I så fald vil det sænke skat­te­fradra­get, og man får derfor mindre udbetalt i løn. Det betyder dog ikke, at man samlet set står til at betale mere i skat, for betalingen af grundskyld direkte til kommunen ophører, og man skal derfor populært sagt sætte mindre ind på sin budgetkonto.

2. Hvis man har handlet bolig, konverteret sit fastforrentede lån eller fået ny rente på sit variabelt forrentede lån

Det er især tre typer af boligejere, som bør skimte forskuds­op­gø­rel­sen ekstra grundigt i gennem:

• Mange boligejere med fastforrentede lån har omlagt lån både i år og i særdeleshed sidste år. De har enten byttet deres eksisterende fastforrentede lån ud med et nyt fastforrentet lån med en højere rente, eller skiftet til et lån med variabel rente.
• Hund­redt­u­sind­vis af boligejere med variabel rente er gået fra en rente med negativt fortegn til en rente omkring 4% det seneste halvandet års tid, og dermed fået en mærkbart højere rente.
• Der har i årets første ni måneder været lige over 50.000 bolighandler ifølge tal fra Boligsiden, når vi tager højde for sæson. Det kan have ændret ren­teud­gif­ter­ne for både køber og sælger, og det er derfor værd at få tjekket om udgifterne til rente og bidrag stadig er korrekte.

Glemmer man at tilrette sin forskuds­op­gø­rel­se med de nye renteudgifter, så er det ikke sådan, at der venter et skattesmæk. Tværtimod vil man isoleret set få penge tilbage i skat, da man med højere renteudgifter også får et højere rentefradrag. Men man kan afbøde lidt af ren­testig­nin­gen med det samme i stedet for at vente på at få pengene retur på et senere tidspunkt. Det kræver dog, at man forskud­s­re­gi­stre­rer sine nye, og højere, renteudgifter og på den måde får et højere fradrag med det samme og får mere udbetalt i løn.

3. Hvis ens jobsituation har ændret sig, man har fået kortere/længere til arbejdspladsen eller man har mere/mindre hjemmearbejde

Beskæftigelsen har slået rekord på rekord i 2023, mens løn­stig­nin­ger­ne har ramt det højeste i 15 år. I tillæg er der også løbende mange som skifter job, og derved får kortere eller længere vej til arbejde. Det giver alt sammen anledning til tjekke forskuds­op­gø­rel­sen – særligt i nedenstående situationer:

• Går man fra at have været arbejdsløs til at komme i job, så skal man til at betale AM-bidrag, men man får også adgang til job- og be­skæf­ti­gel­ses­fradrag.
• Hvis man går væsentligt op eller ned i indtægt. Det gælder særligt, hvis man kommer lige over eller lige under top­skat­te­græn­sen eller hvis man i dag modtager det fulde be­skæf­ti­gel­ses­fradrag, men fremover har en lavere indtægt, hvor man ikke modtager det maksimale be­skæf­ti­gel­ses­fradrag.
• Hvis man går fra at være lønmodtager til at gå på pension, så skal man ikke længere betale AM-bidrag, mens man også mister retten til job- og be­skæf­ti­gel­ses­fradrag. Her kan man også miste et eventuelt be­for­drings­fradrag, hvis man har haft mere end 12 km til sin arbejdsplads.
• For mange har coronakrisen og tiden efterfølgende betydet mere hjemmearbejde, og det har betydning, hvis man har længere end 12 km til sin arbejdsplads, for så er man berettiget til be­for­drings­fradrag. Man kan kun få be­for­drings­fradrag for det antal dage, som man reelt pendler til sin arbejdsplads. Det gælder uanset om man kører i bil, tager toget eller cykler til arbejde. For at undgå et skattesmæk er det især vigtigt at forholde sig til be­for­drings­fradra­get, hvis man har skiftet arbejde, hvor man har kortere vej til sin arbejdsplads eller hvis man har mere hjemmearbejde, og derved har færre dage, hvor man pendler. Satserne for be­for­drings­fradrag i 2024 er ikke fastsat endnu, men forventes at blive fastsat ved Skatterådets møde den 21. november.