21% af danskerne kan ikke betale en uforudset udgift
De seneste par år har slået lidt skår i danskernes privatøkonomiske robusthed.
Nye tal fra Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse* viser, at 21% af danskerne ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor andelen lå på 23%. I 2021 og 2022 lød andelen til sammenligning på 20%. I undersøgelsen svarer 13% af danskerne, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Her ligger andelen på niveau med 2023.
De seneste par år har slået lidt skår i danskernes privatøkonomiske robusthed. Det ser dog en anelse bedre ud i år. 21% af danskerne siger i hvert fald selv, at de ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr., og det er en lidt lavere andel end sidste år. Der er heller ingen tvivl om, at der er trukket store veksler på privatøkonomien i de seneste år med høj inflation og højere renteudgifter, hvilket i særlig grad har ramt dem med mindst på kistebunden. Men meget ser også bedre ud i privatøkonomien, hvor både inflation og rentestigninger er faldet til ro.
Tallene om danskernes økonomiske sårbarhed er indsamlet fra februar til maj, og har derfor ikke den seneste udvikling med, hvor rentestigninger er vendt til rentefald, men under alle omstændigheder så giver det mening, at lidt færre svarer, at privatøkonomien er presset. Vi ser det også i forbrugertilliden, som trods, at den stadig er i det negative hjørne, er bedret siden bundrekorden blev sat for to år siden. At bedringen i forbrugertilliden og den økonomiske sårbarhed er lang tid undervejs, skyldes formentlig, at slaget fra høj inflation og højere renter har svært ved slippe taget i danskerne og deres privatøkonomi, mens der også er forskel på, hvornår fremgangen i indkomsterne har sat ind.
Men meget ser heldigvis bedre ud i privatøkonomien. Renterne er begyndt deres fald fra tinderne, og det vil flere boligejere få at mærke, når vi går ind i 2025. Inflationen er faldet til ro, og det betyder mere ro om prisstigningerne. I tillæg er der flere end 3 mio. i arbejde, ledigheden er lav og der er pæn fremgang at spore i reallønnen for mange.
* Levevilkårsundersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Stikprøven gennemføres én gang årligt i perioden fra februar til maj, som bygger på 6.000 interviews i Danmark, der både omhandler den pågældende person og denne persons husstand. De deltagende husstande omfatter derfor ca. 12.000 personer.