Bankindlånet har nået nye højder

Friske tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet faldt en smule i juni med 1,3 mia. kr. i forhold til maj.  Men tager vi højde for sæsoneffekter, så er der omvendt tale om, at bankindlånet derimod voksede med godt 5 mia. kr. i juni.

Bankindlånet lyder i dag samlet set på 1.168 mia. kr. Over det seneste år er indlånet steget med 73 mia. kr. Pengene står på helt almindelige bankkonto. Statistikken går tilbage til 2003.

Bankindlånet har i 2024 nået nye højder. Alene i år er indlånet foreløbig vokset med næsten 40 mia. kr., og det resulterer i et rekordhøjt antal milliarder, som danskerne sidder på. Stigningen er hjulpet godt på vej af udbetalinger af udbytter fra virksomhederne samt overskydende skat for mere end 25 mia. kr. gennem foråret.

Milliarderne fordeler sig med et gennemsnitligt bankindlån på 242.000 kr. pr. voksne dansker. Det er dog ikke alle danskere, som kan genkende det tal, da indlånet er meget ulige fordelt. Stigningen i bankindlånet giver imidlertid et billede af, at danskerne samlet set står ganske solidt. Det bliver bakket op af en rekordhøj beskæftigelse og højere reallønninger. De mange milliarder har fungeret som en stødpude i en tid med høj inflation og højere renter.

I midten af 2020 krydsede danskernes bankindlån første gang 1.000 mia. kr., og siden da er der lagt yderligere 168 mia. kr. til. De seneste års pæne stigninger i danskernes bankindlån skyldes flere årsager. Beskæftigelsen slår rekord, mens også lønningerne igen stiger hurtigere end priserne. Det medvirker til at øge den samlede lønindkomst og giver en underliggende pil op for indlånet. Hertil får danskerne i gennemsnit igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op. Sidst men ikke mindst ved vi, at danskernes friværdi i boligerne har meget at sige for indlånet, og friværdierne er som helhed store.