Danskerne vil have elbiler

Det er fjerde måned i træk, at elbiler fylder mere end halvdelen af det samlede personbilsalg.

Mand lægger golfkøller i bil - Attraktivt lån til el- og plugin hybridbil

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev solgt 8.897 elbiler i september. I forhold til det samlede salg af nye personbiler udgør elbiler 57% i september. Det er fjerde måned i træk, at elbilen er foretrukne køretøj hos danskerne.

Der er fuld damp på kedlerne på elbilsalget i øjeblikket. Det er fjerde måned i træk, at elbiler fylder mere end halvdelen af det samlede personbilsalg, og vi kan vist roligt konstatere, at elbilerne er brudt gennem lydmuren. Der kører i dag mere end 300.000 elbiler rundt på de danske landeveje, og fortsætter den flotte fremgang, så er der ikke lysår til, at bestanden af elbiler indhenter bestanden af dieselbiler.

Ved udgangen af september lyder bestanden af elbiler på 299.268. Men vi ved fra tal fra Mobility Denmark, at elbilbestanden krydsede 300.000 den 1. oktober. Bestanden af elbiler er vokset med 130.000 på blot 1 år. Der er dog et stykke vej til, at dieselbilerne bliver indhentet. Dem findes der i dag 666.000 af, men bestanden er skrumpet med 62.000 på 1 år. Også benzinbiler er der blevet færre af det seneste år, men der findes fortsat 1,77 mio. benzinbiler. I alt kører der 2,86 mio. personbiler rundt i Danmark – det er en stigning på 549.000 personbiler på 10 år.

Det samlede salg af nye personbiler er i sammenligning en mere rolig affære. Der blev i september i alt solgt 15.954 nye personbiler, når vi tager højde for sæson. Det er højere end måneden før. For året som helhed ligger det samlede salg af nye personbiler 1,8% højere end samme tid sidste år, og klarer sig dermed ganske fornuftigt.

Relaterede artikler