Erhvervstilliden fortsætter op

Erhvervstilliden fortsætter opturen og ligger på sit højeste i mere end 2,5 år.

Mand Står På Lager Og Kikker På En Bærbar Pc

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at er­hverv­stil­li­den i Danmark stiger til 109,9 i december fra 108,6 måneden før. Er­hverv­stil­li­den er nu steget fire måneder i træk og ligger på sit højeste siden april 2022. Er­hverv­stil­li­den ramte sin seneste bund mod slutningen af 2022 på 86,7.

Der er igen godt nyt fra erhvervslivet. Er­hverv­stil­li­den fortsætter opturen og ligger på sit højeste i mere end 2,5 år. Samtidig er for­vent­nin­ger­ne lyse til både omsætningen og antallet af ansatte over den kommende tid. Det her er bestemt et godt signal fra dansk erhvervsliv.

Dagens tal for er­hverv­stil­li­den står i skærende kontrast til for­bru­ger­til­li­den, som i december faldt til årets laveste niveau. Det vidner om, at den tidligere høje inflation og ren­testig­nin­ger stadig hænger ved hos mange danskere. Men omvendt ser virksomhederne mere lyst på tilværelsen. Vi forventer, at danskerne gradvist løfter humøret ind i 2025 og følger virk­som­he­der­nes mere positive syn på de økonomiske forudsætninger.

Dog er mangel på efterspørgsel hos virksomhederne blevet et emne hos virksomhederne. Det er værd at holde øje med. Hos industrien er det 34% af virksomhederne, som begrænses af mangel på efterspørgsel. I ser­vi­ce­er­hver­ve­ne er det 34% og i byggeriet 24%, som føler sig hæmmet af mangel på efterspørgsel.

Relaterede artikler