Fald i eksporten i september

Faldet i eksporten bør ikke give til de helt store panderynker. Eksporten ligger sådan set fornuftigt til.

To Lastbiler Kører Over En Flod På En Bro

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede for 173 mia. kr. i september. Det er 2,1% mindre sammenlignet med måneden før. Omvendt blev eksporten i august betydeligt opjusteret, og eksporten er 10% højere i forhold til samme måned for et år siden.

Eksporttallene kan svinge en del fra måned til måned. Ser vi på den foreløbige del af 2024, ser det yderst fornuftigt ud, hvor eksporten er de foreløbige måneder af 2024 løftet med godt 6% i forhold til samme periode sidste år.

Faldet i eksporten bør ikke give til de helt store panderynker. Det er næsten traditionsrige betydelige månedlige udsving, og de bliver overdøvet af en generel fremgang set gennem 2024 som helhed. Eksporten ligger sådan set fornuftigt til og er løftet med mere end 6% i forhold til sidste år.

Ser vi fremad, står eksporten imidlertid overfor en mere uforudsigelig fremtid. Mulige toldsatser fra USA og en fortsat svækket europæisk økonomi, der har svært ved for alvor at komme op i omdrejninger bliver helt klart store op­mærk­som­heds­punk­ter for den danske eksport. Men billedet er helt aktuelt, at udgangspunktet ser fint ud.

En ny og mere uforudseelig situation har meldt sig med efter det amerikanske præsidentvalg. Med valget af Trump som ny præsident følger risiko for øget told og handelskrig, som kan blive en hæmsko for den danske eksport. Men en slutfaktura kan på ingen måde gøres op på nuværende tidspunkt. For omvendt kan lempeligere finanspolitik i USA give et midlertidigt boost til den amerikanske økonomi og industri, som kan smitte positivt af på efterspørgslen efter europæiske varer. Hertil kan udsigten til et republikansk flertal i Kongressen betyde, at der bruges mere energi på den økonomiske politik indenfor de amerikanske grænser og lidt mindre energi på udlandet. En ting er dog sikkert, og det er, at de næste år bliver mere uforudsigelige for den danske eksport.

Ser vi på eurozonen, så er væksten så småt vendt tilbage med fremgang på 0,4% i 3. kvartal. Det er den højeste vækst i to år. Vi kan dog ikke lade begejstringen stikke fuldstændig af, da væksten i et historisk perspektiv ikke er prangende, til trods for højeste vækst i to år. Og samtidig har er­hverv­stil­li­den svært ved at komme op i omdrejninger, og det vidner om en fortsat trængt økonomi. Vi må derfor forvente, at en større fremgang endnu lader vente på sig.

Relaterede artikler