Forbrugertilliden står stille
Og det gør den med negativt fortegn.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden lyder på -9,3 i november. Det er stort set uændret fra oktobers -8,9. Forbrugertilliden nåede en historisk bund på -37 for omkring to år siden, og har siden bedret sig en del, men er altså fortsat negativ. Statistikken går helt tilbage til 1974.
Forbrugertilliden står tæt på stille i 2024. Og det gør den med negativt fortegn. Så selvom vi er et langt stykke fra bunden, så er det svært sådan helt at få armene op over dagens tal. Når forbrugertilliden har så svært ved at slippe det negative territorium, så kan det hænge sammen med, at slaget fra inflation og renter endnu ikke rigtig har sluppet taget i danskerne og deres privatøkonomi.
Meget ser ellers bedre ud i privatøkonomien. Renterne er begyndt deres fald fra tinderne, og det vil flere boligejere få at mærke, når vi går ind i 2025. Inflationen er faldet til ro, og det betyder mere ro om prisstigningerne. I tillæg er der flere end 3 mio. i arbejde, ledigheden er lav og der er pæn fremgang at spore i reallønnen for mange. Det burde alt sammen smage af en bedre forbrugertillid, som da også har løftet sig siden bundrekorden i 2022, men som altså endnu hænger fast i det negative område. Vi tror dog fortsat på, at forbrugertilliden bliver bedret yderligere som vi bevæger os ind i 2025.
Årsagen til, at forbrugertilliden hænger i det negative hjørne kan være, at selvom inflationen er faldet, så er det ikke ensbetydende med faldende priser. Det betyder egentlig bare, at priserne stiger med noget mindre hast end for to år siden. Så oplevelsen hos mange er, at det er dyrere at være dansker, og det er sådan set også rigtig nok. Forbrugerpriserne ligger omkring 13% højere i dag end for tre år siden, mens fx fødevarer er omkring 25% højere. Også renterne er mærkbart højere end for tre år siden, selvom de er begyndt at pege ned, og det har også tæret i budgetterne.
Derudover så er der også forskel på, hvornår fremgangen i indkomsterne har sat ind. På det private arbejdsmarked er det tabte i gennemsnit indhentet, da lønningerne igennem længere tid er steget ganske pænt. I det offentlige blev der indgået nye overenskomster i dette forår, og de har derfor kurs i samme retning, mens personer på overførselsindkomster har en forsinkelse på to år i reguleringen i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked.