Forskudsopgørelsen åbner i dag

I år er det tre ting, som er særligt vigtige at forholde sig til når forskudsopgørelsen åbner.

Kvinde Og Mand Kikker På Mobiltelefon

Forskuds­op­gø­rel­sen for 2025 åbner på skat.dk i dag. Forskuds­op­gø­rel­sen er populært sagt det skattemæssige budget for det kommende år, og også i år gør man klogt i at forholde sig til, hvad der står i den.

Forskuds­op­gø­rel­sen er altid vigtig at forholde sig til, men i år er det tre ting, som er særligt vigtige at forholde sig til.

Først og fremmest har vi set renterne er begyndt at falde fra tinderne, og det kan betyde lettelser i pri­va­tø­ko­no­mi­en for mange boligejere. Den glæde kan dog blive afløst af ærgrelse senere hen, da lavere renteudgifter også betyder lavere rentefradrag. Justerer man ikke det på forskuds­op­gø­rel­sen, så kan det betyde et kedeligt skattesmæk senere hen.

For det andet er der i år kommet yderligere godt 16.000 flere i arbejde, mens mange danskere samtidig har oplevet de højeste lønstigninger i årtier. Det kan også have betydning for danskernes skat og dermed forskuds­op­gø­rel­sen.

For det tredje bliver eventuelle stigninger i boligskatten fra 2024 automatisk indefrosset, og der løber renter på fra 2025, medmindre man aktivt fravælger indefrysningen senest ved årsskiftet på forskuds­op­gø­rel­sen for 2024 og gør det samme på sin forskuds­op­gø­rel­se for 2025.

Læs mere her.

Relaterede artikler