Ledigheden står stille

Der er få ledige i Danmark og tilmed lidt færre i juni. Antallet har ligget ganske stabilt her i 2024.

Kvinde Sidder Foran Bærbar Pc

Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden faldt med 354 personer i juni, når der tages højde for sæson. Ledigheden har siden årsskiftet været tæt på uændret med lille pil ned. Der er i dag 86.100 ledige i Danmark. Le­dig­heds­pro­cen­ten er på 2,9%, som den har været på i 8 måneder i træk nu.

Der er få ledige i Danmark og tilmed lidt færre i juni. Antallet har ligget ganske stabilt her i 2024. Den stabile ledighed med lille pil ned kommer ovenpå 2023 og 2022, hvor der var pil op for ledigheden, men den stigning er bremset totalt op. Det stærke arbejdsmarked bestående af rekordhøj beskæftigelse holder ledigheden i kort snor.

Beskæftigelsen slår rekorder på stribe og har siden efteråret sidste år været på mere end 3 mio. lønmodtagere i arbejde i Danmark. Alene i år er der foreløbig kommet 17.000 flere personer i arbejde.

Kigger vi ind i næste halvdel af 2024, så forventer vi et fortsat robust arbejdsmarked. Antallet af stil­lings­op­slag viser, at der er fortsat pæn efterspørgsel efter arbejdskraft. I juni blev der slået mere end 24.000 nye stil­lings­op­slag op, hvilket er det sjettehøjeste antal nye opslag i en juni måned, siden 2004. Tempoet er dog gået lidt ud og vidner om lidt lavere fart på ar­bejds­mar­ke­det forude, men tempoet vil stadig være pænt. Vi forbliver positive på ar­bejds­mar­ke­det vegne.

Relaterede artikler