Lille fald i eksporten i august

Eksporten oplevede et mindre fald i august, men det giver absolut ikke anledning til bekymring.

Kvinde Og Mand Med Sikkerhedshjelm Står I En Produktionshal

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede for 170 mia. kr. i august. Det er 0,4% mindre sammenlignet med måneden før. Eksporttallene kan svinge en del fra måned til måned, men ser vi på den foreløbige del af 2024, ser det yderst fornuftigt ud. Eksporten er i 2024 løftet med 4,9% i forhold til samme periode sidste år.

Eksporten oplevede et mindre fald i august, men det giver absolut ikke anledning til bekymring. Dels er det udelukkende drevet af tje­ne­ste­eks­por­ten, mens vareeksporten omvendt oplevede en stigning. Samtidig er eksporten løftet pænt i forhold til sidste år. Og vi forbliver til den lille optimistiske side på eksportens vegne fremadrettet.

Flere af vores nære sam­han­delslan­de er ramt af vækstafmatning, hvor ikke mindst Tyskland oplever en svækket økonomi. Høj inflation, ren­testig­nin­ger og økonomisk usikkerhed har sat sit præg. Alligevel har det ikke formået at stikke en større pind i hjulet for den danske eksport. Den danske eksport er generelt mindre konjunk­tur­føl­somt med et stort fokus på blandt andet medicin.

Ser vi på potentialet for eksporten over den kommende tid, så oplever eurozonen som helhed fornyet vækst, men der er omvendt store forskelle mellem landene, hvor Tyskland har en mere træg vej ud af perioden med inflation og ren­testig­nin­ger. På den anden side har me­di­ci­nal­sek­to­ren en markant rolle for eksporten. Og det kan den blive ved med. Samlet set forbliver vi til den svagt optimistiske side på eksportens vegne.

Relaterede artikler