Rekordmange turistovernatninger i august

Antallet af turistovernatninger har slået rekord på rekord, og 2024 har lagt yderligere til.

Åbningstider i Kristi Himmelfartsferien

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der i august var 10,30 mio. overnatninger på danske hoteller, feriehuse, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem og lystbådehavne. Statistikken går tilbage til 2004.

August bød på rekordmange turi­stover­nat­nin­ger på de danske over­nat­nings­ste­der. Vi har de seneste par år set antallet af turi­stover­nat­nin­ger slå rekord på rekord, men 2024 har bare lagt yderligere til. Det er især udenfor højsæsonen, at der er kommet flere overnatninger til, og over­nat­nin­ger­ne er altså blevet spredt mere udover året. Flere end 47 mio. overnattende gæster er det blevet til i årets første otte måneder, og det er også rekordhøjt.

Antallet af overnatninger i højsæsonen (juli og august lagt sammen) slog rekord i 2022 med 23,07 mio. overnatninger, og her ligger vi 3% lavere i år. Der er dog tale om næsthøjeste niveau nogensinde i år med antallet af overnatninger i højsæsonen. På trods af det så er det samlede antal overnatninger for årets første otte måneder rekordhøjt, og det viser, at antallet af overnatninger er mere spredt udover året end tidligere. I alt har året indtil videre budt på 47,75 mio. overnatninger, hvilket er 1% højere end samme tid sidste år.

Ser vi på den resterende del af året, så ligner det, at der vil være travlhed på over­nat­nings­ste­der­ne. Der findes ikke bookingtal for hoteller, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem og lystbådehavne, men hvis vi ser på bookingtallene i danske feriehuse for den resterende del af 2024, så var der ved udgangen af august booket 178.247 husuger til resten af året. Det er 2% højere end på samme tidspunkt sidste år. Det kan derfor betyde ny rekord for antallet af overnatninger i 2024, som kan slå sidste år rekord.

Relaterede artikler