Uændret ledighed i oktober

Ledigheden er dog kravlet op det seneste halvandet år, men det har været langsomt.

Kvinde Sidder Foran Bærbar Pc

Nye tal viser, at ledigheden steg med 37 personer i oktober, når der tages højde for sæson. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Le­dig­heds­pro­cen­ten lyder samtidig på 2,9%, hvor den har ligget i 11 måneder nu.

Der var nærmest usynlig ændring i ledigheden i oktober, som mest af alt stod bomstille. Ledigheden er dog kravlet op det seneste halvandet år, men det har været langsomt, og i en historisk kontekst er der fortsat meget få ledige. Samtidig slår beskæftigelsen rekorder, så der er ingen tvivl om, at vi fortsat har med at hammerstærkt arbejdsmarked at gøre. Vi forventer et fortsat robust arbejdsmarked fremadrettet.

Ledigheden er langsomt krøbet opad siden midten af 2022. I dag er der 88.100 ledige, hvor der til sammenligning var godt 72.000 ledige i foråret 2022. Før corona var der omkring 105.000 ledige i Danmark.

Ar­bejds­mar­ke­det i Danmark står stærkt. Der er foreløbig kommet knap 24.000 flere i arbejde i 2024, og det er ikke usandsynligt med nye be­skæf­ti­gel­ses­re­kor­der. Mere friske tal fra Jobindsats viser en fortsat fornuftig efterspørgsel efter arbejdskraft. I oktober blev der slået knap 25.000 nye stil­lings­op­slag op. Det er det femtehøjeste i en oktober måned gennem de seneste 21 år, som statistikken fra Jobindsats strækker sig over.

Relaterede artikler