Forbrugertilliden begynder 2025 med lille fremgang

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den stiger -11,7 i januar fra -13,1 i december. For­bru­ger­til­li­den nåede et rekordlave -37 i 2022. Tilliden har dermed bedret sig en del, om end den stadig ligger i klart negativt territorium, hvor danskerne er mere pessimistiske end optimistiske for den økonomiske situation.

Forbrugerne begynder 2025 i et lidt bedre økonomisk humør. Men det er en yderst sparsom stigning, så det får ikke begejstringen til at stikke af. For­bru­ger­til­li­den er fortsat langt fra prangende og har ligget under frysepunktet lige siden, den høje inflation gnavede sig gennem danskernes pengepunge i 2022. Og priserne er stadig på et mærkbart højere niveau. Særligt de priser, som vi bliver mindet hyppigt om, når vi handler ind. Og det er med til at holde det økonomiske humør i kort snor.

Især danskernes syn på hele Danmarks økonomi er iskoldt. Også synet på egen økonomi i dag sammenlignet med for et år siden ligger skidt til. Lidt bedre ser det dog ud for danskernes syn på egen økonomi et år ud i fremtiden, men også her ligger tilliden i minus.

Vi forventer, at for­bru­ger­til­li­den og pri­vat­for­bru­get vil forbedre sig i 2025. Beskæftigelsen er rekordhøj, og mange danskere har oplevet pæne lønstigninger. Også renterne er begyndt at falde, og inflationen er faldet til ro. Som modvægt er der dog fortsat et generelt højere prisniveau, og den økonomiske usikkerhed er fortsat er til stede. Pri­vat­for­bru­get står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark. Som sagt forventer vi et stigende privatforbrug i år, og det vil være med til at løfte dansk økonomi som helhed.

Det er blevet mærkbart dyrere at være dansker de seneste tre år. Sammenlignet med for 3 år siden er for­bru­ger­pri­ser­ne i dag 12% højere. Ser vi isoleret set på fødevarer, så ligger priserne i dag 23% højere. Og det er noget, som kan mærkes. Omvendt har mange danskere oplevet pæne lønstigninger, men der er stor forskel på, hvordan ind­komst­frem­gan­ge­ne har været alt efter, om vi ser på det private arbejdsmarked eller offentlige samt personer på over­før­sels­ind­komst.