Ledigheden steg i december

Ledigheden står til at stige i december. Og det kan råt set ligne, at det vil være den højeste månedlige stigning i omkring 2,5 år. Noget tyder dog på, at der også er noget teknik indblandet i dagens tal.

Snedker Arbejder I Værkstedet

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at ledigheden står til at stige med 2.300 personer i december, når man tager højde for sæson. STAR bemærker dog, at le­dig­heds­in­di­ka­to­ren i december er behæftet med ekstra usikkerhed grundet ændrede sæsonmønstre som følge af den ændrede fe­ri­e­lov­giv­ning.

Ledigheden står til at stige i december. Og det kan råt set ligne, at det vil være den højeste månedlige stigning i omkring 2,5 år. Noget tyder dog på, at der også er noget teknik indblandet i dagens tal, så det må for nuværende ikke overgøres, men 2024 ser altså ud til at slutte af med en stigning i ledigheden. Vi har ellers set ledigheden stå meget stille i løbet af 2024, efter retningspilen mest af alt har været op i de seneste par år. En række andre tal fra ar­bejds­mar­ke­det vidner imidlertid om et stærkt arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen slår den ene imponerende rekord efter den anden. Så dagens tal gør os ikke dybt bekymrede.

Trods stigningen i ledigheden, så befinder vi os fortsat til den historisk lave side. Og der er dog derfor fortsat et langt stykke op til niveauet fra før corona, og i 2024 er stigningen endda lidt svagere end vi så i sidste del af 2022 og i 2023.

Det er naturligvis ærgerligt, at ledigheden stiger, men vi ser ikke udviklingen som alarmerende. Ar­bejds­mar­ke­det står grundlæggende stærkt. Beskæftigelsen befinder sig rekordhøjt, og der er indtil videre kommet knap 29.000 flere i arbejde i 2024. Samtidig ligger antallet af nye stil­lings­op­slag stadig godt til, og efterspørgslen efter arbejdskraft er dermed fortsat ganske fornuftig. Vi forventer et fortsat robust arbejdsmarked i den kommende tid.

Relaterede artikler