Inflationen i eurozonen på det højeste siden 1984
De nye og høje inflationstal lægger et tungt pres på ECB for at stramme pengepolitikken.
Nye tal viser, at inflationen i eurozonen tager til på ny og holder fast i det højeste siden 1984. Med dagens tal lyder inflationen i eurozonen på voldsomme 7,5% i april, hvilket en lille stigning fra marts, som lød på 7,4%. Det er især energipriserne, som trækker op og steget med svimlende 38% i forhold til for et år siden. Også fødevarer trækker pænt opad med stigning på mere end 6%. Helt overordnet er det primært prisstigninger på varer, som trækker inflationen i vejret.
Der her er nye vanvittige tal for den europæiske inflation. Vi skal 38 år tilbage for at finde en lige så voldsom stigning i forbrugerpriserne, og det er noget, som bider på europæerne og den europæiske økonomi. Det er især energi og til dels også fødevarer, som trækker eurosedlerne ud af de europæiske forbrugeres pengepunge. Det er samtidig noget, som vi også kommer til at mærke direkte herhjemme i Danmark.
De nye og høje inflationstal lægger et tungt pres på ECB for at stramme pengepolitikken. Forventningerne er allerede skruet i vejret til renteforhøjelser i år og allerede til juli. Det ser vi dog som en postgang for tidligt, og at ECB først vil hæve renten i efteråret. Med den aktuelle usikkerhed omkring krigen i Ukraine og den økonomiske påvirkning for eurozonen vil man foretrække at se tiden an fremfor at skynde sig med en stramning af pengepolitikken med renteforhøjelser. Samtidig er en stor del af prisstigningerne knyttet til energipriserne, hvilket kan være svære at tøjle med renteforhøjelser. Ser vi på kerneinflationen, er den mere afdæmpet og stiger i april til 3,5% fra 2,9% i marts. Det er højere end ventet, hvor der alene var ventet en stigning til 3,2%.
Den danske inflation er lavere end i den øvrige del af eurozonen. Men set med danske briller er det en ringe trøst. Dels er inflationen i Danmark også steget betragteligt og aktuelt til det højeste siden 1985, dels bliver vi i Danmark også ramt af prisstigningerne i eurozonen. Det skyldes, at eurozonen under ét med længder er vores største handelspartner, og med fastkurs overfor euroen betaler vi direkte også en højere pris for de varer, som vi importer.