Inflationen i eurozonen stiger til det højeste siden 1983
Det er især energipriserne, som trækker op og er steget med svimlende 39% i forhold til for et år siden.
Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen tager til på ny og rammer det højeste niveau siden 1983. Med dagens tal lyder inflationen i eurozonen på voldsomme 8,1% i maj, hvilket en stigning fra 7,5% i april.
Det er især energipriserne, som trækker op og er steget med svimlende 39% i forhold til for et år siden. Også fødevarer trækker pænt opad med stigning på 7,5%. Helt overordnet er det primært prisstigninger på varer, som trækker inflationen i vejret.
Det her er voldsomme tal for den europæiske inflation. Vi skal 39 år tilbage for at finde forbrugerprisstigninger, der er lige så tårnhøje, som det vi ser i øjeblikket. Det udhuler de europæiske forbrugers købekraft og bider på den europæiske økonomi. Det er især drevet af prisstigninger på energi og fødevarer, og det vil formentlig komme til at brede sig til de danske forbrugerpriser.
Med inflation på det her høje niveau er der nu rigtigt meget, der peger på en renteforhøjelse fra ECB til juli. Presset på ECB er tung i øjeblikket. Og i sidste uge åbnede ECB’s formanden, Christine Lagarde, døren for en mulig renteforhøjelse til juli, da hun udtalte, at hun forventede at opkøbene fra APP vil slutte meget tidligt i tredje kvartal. Det har hele tiden været betingelsen, at renteforhøjelser først vil ske efter afslutningen på opkøbsprogrammerne, og det ser nu ud til at ske på det tidligst mulige tidspunkt. Lagarde sagde videre, at det vil give ECB mulighed for et renteløft på juli-mødet, og at det baseret på de nuværende prognoser vil være sandsynligt at komme ud af negative renter ved udgangen af tredje kvartal.
Meget er dog fortsat usikkert med Krigen i Ukraine og dens økonomiske påvirkning for eurozonen. Ser vi på kerneinflationen, som giver en indikation af de bredere prisstigninger ved at korrigere for energi og fødevare, så er den mere afdæmpet og stiger i maj til 3,8% fra 3,5% i april. Det er i højere grad den del af forbrugerprisstigningerne, som centralbanken kan gøre noget ved med en renteforhøjelse. Prisstigningerne knyttet til energipriserne, kan være svære at tøjle med renteforhøjelser, især når de er drevet af begrænset udbud af energi. Det er tilfældet i øjeblikket som følge af Ruslands invasion af Ukraine og Vestens modsvar med sanktioner. Så sent som i går aftes blev EU’s ledere enige om den sjette sanktionspakke mod Rusland, som omgående forbyder 75% af al olieimport fra Rusland og 90% ved udgangen af året.