Inflationen i eurozonen stiger til højeste niveau siden 1984 - til 7,5%

Nye tal fra Eurostat viser, at for­bru­ger­pri­ser­ne i eurozonen steg med voldsomme 7,5% i marts i forhold til samme måned sidste år. Det er en større stigning end markederne havde forventet, da Bloombergs kon­sensus­for­vent­ning var en stigning til 6,7%. Inflationen i eurozonen er dermed på det højeste siden januar 1984.

Inflationen i eurozonen er blevet tårnhøj og nået et niveau, vi ikke har set før i eurozonen levetid. Vi skal tilbage til 1984 for at finde en sammenvejet inflation for eurolandene, som var højere. Vi forventer, at pris­stig­nin­ger­ne vil forsætte i de kommende måneder, drevet af stigende energipriser og fødevarepriser. Det er en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine, hvor både el-, gas- og olieprisen er steget yderligere, og hvor vi også har set store stigninger i hvedeprisen.  

Med den aktuelt store usikkerhed ser vi en ECB, som i høj grad vil signalere fleksibilitet i den kommende tid. Men med inflation på de her niveauer er en strammere pengepolitik med ren­te­for­hø­jel­ser dog rykket tættere på i forhold til for blot i starten af året. På den ene side puster de stigende energi- og fødevarepriser yderligere til den løftede inflation, som foreløbig har drevet ren­te­for­hø­jel­ser tættere på. På den anden side kan bide krigen på efterspørgslen i den europæiske økonomi, som isoleret set vil dæmpe prispresset, og det kan skubbe en ren­te­for­hø­jel­se længere væk. Stør­rel­ses­or­de­nen fra de to effekter er endnu for tidligt at slå fast, ligesom situationen i Ukraine fortsat er helt uafklaret.

Dagens tal indeholder den første opgørelse af pris­ud­vik­lin­gen efter Ruslands invasion af Ukraine. Og i kølvandet på krigen har vi set energi- og råvarepriserne tage yderligere et nøk opad, og det ser vi sort på hvidt i dagens tal, hvor energipriserne er steget med ekstreme 45% i marts. Det er højere end i de foregående måneder, hvor de årlige stig­nings­tak­ter nåede op på 32% i februar. Samtidig er fø­de­va­re­pri­ser­ne gået fra en stigning på 4,2% i februar til 5,0% i marts. Derfor er det i dagens tal også værd at bemærke, at ker­ne­in­f­la­tio­nen, som ikke indeholder energi og fødevare, er steget med mindre end den samlede inflation fra 2,7% i februar til 3,0% i marts.

Stigningen i kerneinflation skal desuden ses i sammenhæng med, at efterspørgslen fra den private sektor samtidig er relativt stærk. Dermed er det nemmere for virksomhederne at sende eventuelle om­kost­nings­stig­nin­ger videre til forbrugerne. Det ses også i inflationen på industrivarer ekskl. energi som steg til 3,4% i marts fra 3,1% i februar. Mens inflationen på tje­ne­stey­del­ser i marts steg til 2,7% fra 2,5% i februar.