Bedring af sløj tillid til tysk økonomi

Der er igen en svag optimisme at spore i forventningerne til tysk økonomi. Det er første gang siden april tidligere i år. Omvendt er vurderingen af den nuværende økonomiske situation fortsat ekstrem sløj og blev kun forbedret med et mulehår i dagens tal.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Kvinde Og Mand Med Sikkerhedshjelm Står I En Produktionshal

Nye tal viser en bedring i for­vent­nin­ger­ne til den tyske økonomi i fremtiden. Det viser dagens tal fra ZEW-indekset, som måler tyske finansielle aktørers vurdering af både den nuværende økonomiske situation og den økonomiske udvikling over de kommende 6 måneder.

Indekset der måler for­vent­nin­ger­ne til fremtiden stiger til 9,8 i november fra -1,1 i oktober. Den positive værdi viser, at et flertal af de adspurgte aktører er optimistiske omkring den økonomiske udvikling over de kommende 6 måneder. Inden dagens tal har flertallet været pessimistiske i 6 måneder i streg. Vurderingen af den nuværende økonomiske situation stiger marginalt til -79,8 fra -79,9 i oktober. Det er første gang i 7 måneder, at tilliden ikke forværres.

Der er igen en svag optimisme at spore i for­vent­nin­ger­ne til tysk økonomi. Det er første gang siden april tidligere i år. Omvendt er vurderingen af den nuværende økonomiske situation fortsat ekstrem sløj og blev kun forbedret med et mulehår i dagens tal.

Den tyske økonomi har længe kæmpet med at holde sig ud af recession, og gennem det seneste halvandet år har vækstraterne svinget omkring 0%. Den høje inflation har sammen med højere renter, større økonomisk usikkerhed og en udfordret bilsektor fået den tyske økonomi til at bremse op.

Det står sløjt til i den tyske økonomi, som vækstmæssigt er gået i stå. Set over det seneste år er økonomien skrumpet med -0,3%. Det er ikke uden betydning set med danske briller. Udviklingen i den tyske økonomi har stor indflydelse på Danmark gennem vores eksport til Tyskland, som beskæftiger mere end 100.000 danske jobs.

ZEW-er­hverv­stil­lids­in­di­ka­to­ren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wir­t­s­chafts­fors­chung (ZEW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt op til 350 eksperter fra banker, for­sik­rings­sel­ska­ber og finansielle afdelinger i udvalgte virksomheder. Indekset måles ved forskellen mellem andelen af aktører, der har henholdsvis et optimistisk og et pessimistisk syn på økonomien.

Relaterede artikler