Det amerikanske jobtog buldrer derudad

Beskæftigelsen stiger med 336.000 personer i september i USA uden for landbruget. Der var ventet en stigning på 170.000. Samtidig oprevideres de foregående måneders jobskabelse. Beskæftigelsen er steget uafbrudt sigen begyndelsen af 2021, og der er i dag på den gode side af 4 mio. flere i arbejde, end da beskæftigelsen senest toppede lige op til coronakrisen.

Ledigheden er uændret på 3,8% i september. Ledigheden er fortsat meget lav og ramte tidligere på året det laveste siden 1969 med 3,4%. Til sammenligning steg ledigheden til 14,7% under coronakrisen for blot tre år siden.

Den amerikanske jobskabelse buldrer derudad. Dermed overrasker dagens tal, da dampen ellers var godt noget af ar­bejds­mar­ke­det i de foregående måneder. Jobskabelsen har gennem de foregående tre måneder ligget omkring 190 tusinde, og var dermed stilnet noget af siden, der for et år siden kom omkring 400 tusinde flere amerikanere i arbejde hver måned. Dermed viser dagens tal, at der fortsat god aktivitet på det amerikanske arbejdsmarked. Det er imponerende i en tid med højere priser og renter og svækket købekraft hos forbrugerne.

Temperaturen på ar­bejds­mar­ke­det har stor betydning for, om den amerikanske centralbank, Fed, vælger at hæve renten yderligere. Siden begyndelsen af sidste år, har Fed hævet renten 11 gange, så den nu er på det højeste siden 2001. Dagens højere end ventet jobskabelse kan øge presset på den amerikanske centralbank for at komme med yderligere ren­te­for­hø­jel­ser. Vi ser også, at mar­keds­ren­ter­ne stiger i den første tid efter of­fent­lig­gø­rel­se af jobrapporten.

Lønningerne begynder at indhente tabt terræn for de amerikanske arbejdere. De amerikanske lønninger er siden maj steget hurtigere end for­bru­ger­pri­ser­ne. Dermed bliver amerikanernes købekraft ikke længere udhulet.

Lønningerne i USA var i september 4,2% højere end året før. Dermed er løn­stig­nin­ger­ne højere end inflationen, der i august var på 3,7%. Det giver i første omgang mere luft i pri­va­tø­ko­no­mi­en for de amerikanske arbejdere. Men hvis løn­stig­nin­ger­ne tager til, risikerer det dog at sætte nyt skub i inflationen, hvor løn­stig­nin­ger­ne vil blive skubbet over i stigende priser for forbrugerne.

Den danske eksport til USA beskæftiger knap 100.000 danske arbejdspladser, og et lavere tempo i amerikansk økonomi har derfor potentialet til at smitte af på den danske økonomi. Hertil betyder centralbankens store fokus på ar­bejds­mar­ke­det også, at det vil være definerende for ren­teud­sig­ter­ne herfra. Det er særligt danskernes fastforrentede lån, som det kan påvirke. De kraftige ren­te­for­hø­jel­ser siden sidste år har bidraget til at sende renten på et fastforrentet lån op fra 2% sidste år til 5% i dag.