Fald i globale fødevarepriser

De er kort fortalt dykket markant siden sidste års top, og det er rigtig godt nyt. Det er samtidig noget, som kan smitte af på de danske forbrugere, der forhåbentlig kan se frem til, at det igen bliver billigere at fylde indkøbskurven.

Person Med Indkøbskurv I Supermarket

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra FN´s fø­de­va­re­pri­sin­deks viser, at de globale fødevarepriser faldt med 2,1% i august. De globale fødevarepriser er nu faldet i 15 ud af de seneste 17 måneder og ligger i dag hele 24% lavere, end da de toppede i begyndelsen af 2022.

De globale fødevarepriser falder igen. De er kort fortalt dykket markant siden sidste års top, og det er rigtig godt nyt. Det er samtidig noget, som kan smitte af på de danske forbrugere, der forhåbentlig kan se frem til, at det igen bliver billigere at fylde indkøbskurven.

Vi forventer, at de danske forbrugere kan se frem til, at det igen bliver lidt billigere at købe ind. De seneste tre måneder har omtrent hver tredje butik, som handler med fødevarer, svaret at de forventer at sænke priserne over den kommende periode. Det giver god mening set i lyset af det markante fald i de globale fødevarepriser. De danske forbrugere oplever i dag, at fødevarer i butikkerne i dag er mere end 6% dyrere i forhold til for et år siden. Men det tal vil formentlig blive langt lavere over de kommende måneder.

Med forsinkelse kan de globale priser således smitte delvist af på de danske fødevarepriser. Men forsinkelsen og en potentiel forskel fra den globale fødevarepris og danskernes indkøbspris består i, at varen i danskernes indkøbskurv som oftest er transporteret, opbevaret og tit også forarbejdet.

Man skal dog ikke forvente, at priserne falder tilbage til det, som de var for blot nogle få år siden. Ser vi på de globale fødevarepriser, så er de til trods for faldet på -24% i forhold til toppen stadig +27% højere end for tre år siden.

Fø­de­va­re­pri­sin­dek­set fra FN er baseret på eksporterede og uforarbejdede råvarer. FN’s fødevareindeks indeholder fem ho­ved­kom­po­nen­ter bestående af korn, kød, me­je­ri­pro­duk­ter, sukker og vegetabilske olier.

Relaterede artikler