Forværret tillid til den tyske økonomi

Tiltroen til tysk økonomi er skudt i sænk. Stemningen er særligt trykket omkring den nuværende økonomiske situation. Omvendt er der et lille lyspunkt at finde i forventningerne til fremtiden, der er i bedring.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60

Nye tal viser, at vurderingen af den aktuelle tyske økonomi forværres. Det viser dagens tal fra ZEW-indekset, som måler tyske finansielle aktørers vurdering af både den nuværende økonomiske situation og den økonomiske udvikling over de kommende 6 måneder.

Vurderingen af den nuværende økonomiske situation falder for 6. måned i træk. Indekset falder en smule til -79,9 i oktober fra -79,4 i september. Det er et særdeles sløjt niveau og aktuelt det laveste siden sommeren 2020, hvor coronakrisen bankede tilliden i bund.

Tiltroen til tysk økonomi er skudt i sænk. Den tyske økonomi er vækstmæssigt gået i stå ovenpå en tid hvor mærkbart stigende renter og kraftig inflation har presset på. Stemningen er særligt trykket omkring den nuværende økonomiske situation. Omvendt er der et lille lyspunkt at finde i for­vent­nin­ger­ne til fremtiden, der er i bedring.

Omvendt er for­vent­nin­ger­ne til fremtiden i bedring. Her stiger indekset for tredje måned i træk til -1,1 i oktober fra -11,4 i måneden før.

Der er sløje tilstande i den tyske økonomi, som kæmper med at holde sig ude af recession. I årets andet kvartal stod økonomien bomstille. I de to foregående kvartaler skrumpede økonomien, hvor den tyske økonomi dermed var i teknisk recession. Et lyspunkt er dog, at inflationen senest tog et pænt dyk i september.

Udviklingen i den tyske økonomi har også stor betydning set med danske briller. Den danske eksport til vores naboland mod syd beskæftiger mere end 100.000 danske jobs.

ZEW-er­hverv­stil­lids­in­di­ka­to­ren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wir­t­s­chafts­fors­chung (ZEW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt op til 350 eksperter fra banker, for­sik­rings­sel­ska­ber og finansielle afdelinger i udvalgte virksomheder. Indekset måles ved forskellen mellem andelen af aktører, der har henholdsvis et optimistisk og et pessimistisk syn på økonomien.

Relaterede artikler