Laveste ledighed i USA siden 1969
Ledigheden hamrer ned i det laveste siden 1969. Der var ventet en lille stigning, men den falder. Og altså til det laveste i mere end 50 år. Der er dog ingen tvivl om, at det generelt går langsommere i den amerikanske økonomi. Det dæmper bekymringen for fornyet skub i inflationen.
Beskæftigelsen i USA steg med 253.000 personer udenfor landbruget i april. Der var ventet 185.000 nye jobs, så jobskabelsen overrasker ved at være markant højere end ventet. Beskæftigelsen i USA er vokset konstant i 28 måneder nu.
Ledigheden falder samtidig til 3,4% i april fra 3,5%. Ledigheden er nu på det laveste siden 1969. Til sammenligning steg ledigheden til 14,7% under coronakrisen for blot tre år siden.
Ledigheden hamrer ned i det laveste siden 1969. Det er dagens store overraskelse. Der var ventet en lille stigning, men den falder. Og altså til det laveste i mere end 50 år. Vildt.
Jobtoget kører stadig fremad i USA. April står for den stærkeste jobskabelse i tre måneder. Det er ganske imponerende. Der er dog ingen tvivl om, at det generelt går langsommere i den amerikanske økonomi. Den langsommere fremgang i beskæftigelsen er ikke ubetinget negativt. Det dæmper bekymringen for en overnormal fart i den amerikanske økonomi. Det ville risikere at sætte nyt skub i inflationen og tvinge centralbanken til flere renteforhøjelser. Det er ikke usandsynligt, at vi ender der.
Den amerikanske centralbank hævede renten så sent som i onsdags. Det var den 10. renteforhøjelse i træk og markerer den kraftigste omgang med renteforhøjelser i 40 år. Renteforhøjelserne er kommet til for at tøjle den høje inflation. Inflationen i USA er faldet de seneste 9 måneder i træk, og man er således på rette vej. Derfor forventer også, at centralbanken er færdige med renteforhøjelserne for nu.
Den amerikanske centralbank har et skarpt øje på arbejdsmarkedet. Trods det langsommere tempo er det en flot jobskabelse stadigvæk. Samtidig er ledigheden vanvittig lav, og lønvæksten til den høje side. Det varme arbejdsmarked risikerer at resultere i et tiltagende lønpres, som vil presse inflationen op på ny. Det kan invitere til nye renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, og det står derfor ikke mejslet i sten, at de er i hus med renteforhøjelserne endnu. Det er dog vores forventning.
Danmark kan med rette vende blikket mod USA og dagens tal for det amerikanske arbejdsmarked. Den danske eksport til USA beskæftiger omkring 100.000 danske arbejdspladser, og tempoet i amerikansk økonomi har derfor også potentialet til at smitte af på den danske økonomi. Hertil betyder centralbankens store fokus på arbejdsmarkedet også, at det vil være definerende for renteudsigterne herfra. Det er særligt danskernes fastforrentede lån, som det kan påvirke. De kraftige renteforhøjelser siden sidste år har bidraget til at sende renten på et fastforrentet lån op fra 2% sidste år til 5% i dag.
Relaterede artikler
Den amerikanske centralbank sænker renten
De har nu sænket renten med 1 procentpoint på fire måneder.Lavere inflation end først antaget i eurozonen
De nuværende inflationsrater er milevidt fra den tocifrede inflation for to år siden.Skuffende tysk erhvervstillid
Den tyske økonomi hænger i den grad i bremsen, og nu tager forventningerne til fremtiden et dyk.Lav europæisk erhvervstillid
Erhvervstilliden peger på tilbagegang i europæisk erhvervsliv. Det var dog ventet, at tilbagegangen ville være kraftigere.ECB sænker renten for fjerde gang i år
Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at ECB vælger at sænke renten endnu en gang.Tysk inflation i lille stigning
Inflationstallene holder døren helt åben for endnu en rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank.Pil op på globale fødevarepriser
Det kan man ikke ligefrem kalde godt nyt.Jobskabelse i USA lander tæt på forventningen
Der er da også kun begrænsede markedsbevægelser at spore ovenpå de nye tal.
