Amerikansk jobvækst skuffer

Jobrapporten skuffer stort, og renterne rasler ned lige efter offentliggørelsen.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Beskæftigelsen i USA steg med 114.000 personer uden for landbruget i juli. Der var ventet 175.000, så jobskabelsen er markant svagere end ventet. Samtidig nedjusteres de foregående to måneders jobvækst med 29.000. Ledigheden stiger til 4,3%, mens de årlige lønstigninger falder til 3,6% fra 3,9%.

Jobrapporten skuffer stort, og renterne rasler ned lige efter of­fent­lig­gø­rel­sen. Stort set alt i rapporten er til den svage side. Ringere jobskabelse end ventet, stigende ledighed og løn­stig­nin­ger­ne lavere end ventet. Det lægger et endnu større pres på den amerikanske centralbank om at sænke renten.

Isoleret set på dagens tal er det her er næsten en invitation til den amerikanske centralbank om at sænke renten i september. Centralbanken har elv signaleret, at det gr mere og mere i den retning. Fingrene blev holdt fra renteknappen til rentemødet i onsdags, men døren står åben til en rentesænkning i september. Spændingen er stor, om Fed vælger at gå ind ad den dør om halvanden måneds tid. Det forventer markederne og vi helt klart, at de gør.

Udsigterne til ren­te­ned­sæt­tel­ser fra den amerikanske centralbank er taget til, og det er med til at trække renterne ned. Det gælder også de danske boligrenter, hvor kursen på de fastforrentede lån har ramt det stærkeste niveau i omtrent to år. Det fastforrentede 4%-lån med afdrag flirter med kurs 99, mens det afdragsfrie 4%-ln ligger omkring 98.

Relaterede artikler