Den amerikanske centralbank sænker renten

De har nu sænket renten med 1 procentpoint på fire måneder.

Mand Åbner Glasdør

Den amerikanske centralbank, Fed, sænker renten med 0,25 procentpoint til 4,25%-4,50%. Centralbanken sænkede også renten i september og november med henholdsvis 0,50 procentpoint og 0,25 procentpoint. Gennem 2022 og 2023 forhøjede Fed renten fra rekordlave 0%-0,25% til 5,25%-5,50% for at tøjle den høje inflation.

Fed hugger et nyt stykke af renten. De har nu sænket renten med 1 procentpoint på fire måneder. Inflationen er i store træk tæmmet, og det giver albueplads nok til, at den amerikanske centralbank kan ryste den ene ren­te­ned­sæt­tel­se ud af ærmet efter den anden. Og der er udsigt til mere, men det bliver i et langsommere tempo med ren­te­ned­sæt­tel­ser i 2025. Også centralbankens medlemmer signalerer færre ren­te­ned­sæt­tel­ser end tidligere antaget, og vi ser renterne stige en anelse ovenpå ren­teo­f­fent­lig­gø­rel­sen.

Dagens rentemøde løfter sløret for for­vent­nin­ger­ne til renten hos centralbankens egne medlemmer over de kommende år. Og det efterlader en forventning til et par flere ren­te­ned­sæt­tel­ser. Me­di­an­for­vent­nin­gen hos medlemmerne lyder på 2 ren­tes­ænk­nin­ger gennem 2025. Det er imidlertid en stramning i forhold til tidligere, hvor der var ventet endnu flere. Men ikke desto mindre er der udsigt til, at Fed fortsætter ned af stien med ren­tes­ænk­nin­ger, som begyndte på i september, men med mindre hastighed.

Inflationen i USA har siden maj ligget under 3%. Til sammenligning var den oppe på 9% i sommeren 2022. Ker­ne­in­f­la­tio­nen ligger stabilt lige på den gode side af 3%, og selvom det endnu er et stykke fra målsætningen, så ser man alligevel potenatiale for at sænke renten. Vi skal i den forbindelse huske på, at ren­te­ned­sæt­tel­ser­ne ikke betyder, at pen­gepo­li­tik­ken er decideret lempelig, blot mindre stram.

Et varmt emne de næste tid bliver, hvordan den kommende præsident Trumps økonomiske politik kommer til at påvirke økonomien og inflationen. Her er der udsigt til, at vækst og inflation kan løftes for en periode, og det har sat en bremse i antallet af forventede ren­te­ned­sæt­tel­se fra centralbanken. Intet er dog vedtaget, som derfor også er svært at agere på fra den amerikanske centralbanks side allerede nu. Men ren­te­si­tu­a­tio­nen i 2025 vil på mange måder kunne blive påvirket af det.

Også de danske boligrenter er faldet. Især de fastforrentede lån er påvirkede fra den anden siden af Atlanten. Senest er renten på fastforrentede faldet til 3,5%, hvor den de senere år var oppe og hedde 5% og kortvarigt 6%. Den lavere rente på fastforrentede lån er begyndt at åbne et kon­ver­te­rings­vin­due for visse danske boligejere med en relativt set høj rente på deres lån. Vi forventer at se øget kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­tet ved op­si­gel­ses­fri­sten i januar.

Relaterede artikler