ECB fastholder renten

Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder indlånsrenten på 3,75%.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder indlånsrenten på 3,75%. Ved foregående rentemøde i juni sænkede ECB renten for første gang siden 2019. Gennem 2022 og 2023 forhøjede ECB renten ad 10 omgange fra rekordlave -0,50% for at tøjle den daværende høje inflation.

ECB fastholder renten. ECB går dermed varsomt til værks og fjerner fingrene fra renteknappen igen, efter de sænkede renten i juni for første gang siden 2019. En del peger dog i retning af, at der er flere ren­te­ned­sæt­tel­ser i vente. Vi forventer, at ECB leverer yderligere to ren­te­ned­sæt­tel­ser i år. Kærkomment efter et par år med en lang stribe af ren­te­for­hø­jel­ser.

Når ECB ikke følger trop fra rentemødet i juni med endnu en rentesænkning, så skyldes det dels, at de økonomiske nøgletal har rettet sig en smule til det lidt bedre, mens inflationen har vist sig værende lidt mere stædig på ved mod målsætningen på 2%. Ikke desto mindre er der kommet mere styr på inflationen, og derfor er vi også gået fra at tale om ren­te­for­hø­jel­ser til nu ren­te­ned­sæt­tel­ser.

Så sent som i går fik vi bekræftet de nye inflationstal for eurozonen, som viste et fald i inflationen på 2,5%, mens ker­ne­in­f­la­tio­nen ligger på 2,9%. Og selvom den endnu er et stykke fra målsætningen, så er den kommet tilbage under 3%, efter den toppede på mere end 10% i 2022. Derfor ser vi ECB i aktuel periode med ren­tes­ænk­nin­ger på menuen dog med undtagelse af i dag. Vi skal imidlertid samtidig huske på, at små og få ren­tes­ænk­nin­ger ikke nødvendigvis betyder, at pen­gepo­li­tik­ken er lempelig, men blot mindre stram.

Ren­tes­ænk­nin­ger vil være godt nyt for især boligejere med variabel rente. De er i høj grad påvirket af renterne hos ECB og Nationalbanken. Vi har allerede set et lille fald i netop de variable bo­lig­låns­ren­ter ud fra den blotte forventning til, at ECB vil gå ind i en periode med ren­tes­ænk­nin­ger. Langt de fleste boligejere med variabel rente har i dag en rente på omkring 4%, hvor de til sammenligning have en rente i minus for blot to år siden.

Relaterede artikler